0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Havneforlis

Kontorpaladser truer bymiljø

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

PÅ ET stort skilt ved Nordhavn Station kan man se en løbende opgørelse over, hvor mange skibe, der anløber Københavns Havn. Man kan godt forstå, at havnevæsnet ikke har opsat et lignende skilt med oplysninger om, hvor mange nye boliger ved vandet der er opført. Det tal er deprimerende.

De seneste års massive byggerier ved hovedstadens havnefront er først og fremmest resulteret i kontorbyggerier beregnet til erhverv. Kun 10-20 procent af det samlede areal ved havnefronten fra Sluseholmen i Syd til spidsen af Nordhavn er eller vil blive bebygget med boliger. Det er en skandale, oven i købet en permanent sådan. Selv hvis det i sidste øjeblik lykkes at skabe et pres for flere boliger og et mere levende bymiljø ved vandet, ændrer det ikke ved, at kontorpaladserne vil dominere massivt.

DET ER kontorfolket i firmadomicilerne, der har vundet magten over Københavns Havn. I stedet for et levende miljø på nogle af hovedstadens mest attraktive kvadratkilometer har politikerne i København tilladt opkomsten af en erhvervsby, der lukker og slukker, når arbejdsbierne om eftermiddagen summer hjem. I stedet for den kombination af arbejdspladser, boliger, butikker, rekreative områder og kulturtilbud, som for alvor ville skabe by- og boligkvalitet og integrere Sundet i den eksisterende by, er Københavns Havn blevet et monument over, hvad der kan ske, hvis politikerne sover i timen og undlader at vedtage lokalplaner med krav om flere boliger. Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen har et stort ansvar for miseren. Han har ladet Københavns Havns kortsynede interesse i at få solgt grunde dyrest muligt styre udviklingen.

DET ER Københavns Havn, der op gennem 1990'erne har stået for det største salg af grunde til investorerne, som får et højere afkast på erhvervsbyggeri end på boligbyggeri og derfor bygger til erhverv.

Bystyrets politikere kunne have anlagt et helhedssynspunkt, men endte med at prioritere erhvervslivets behov. Resultatet er, at antallet af tomme kontorlokaler i København på mindre end tre år er blevet næsten firdoblet i en periode, hvor der er massiv boligmangel. I nogle af byens mest attraktive kvarterer har store ejendomme stået tomme i halve og hele år. Det voldsomme byggeri ved havnefronten har også skabt arkitektoniske perler, men det er en ringe trøst. Politikerne har et stort ansvar for at gøre, hvad de kan, for at udviklingen i det mindste ikke fortsætter.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere