ENDNU ET KAPITEL i Europas konfliktfyldte historie kan måske afsluttes positivt, hvis FN's fredsplan for Cypern falder i hak. Øen har i 28 år været delt af et jerntæppe mellem de tyrkisksprogede muslimer i nord og de græsksprogede kristne i syd efter et græskinspireret kupforsøg i syd og en efterfølgende tyrkisk intervention for at beskytte de tyrkiske muslimer i nord. NU FORESLÅR FN udmærket, at de to samfund opgiver deres strid om øen, og fremover skal være én stat med en vis magtdeling i toppen, som græsk-cyprioterne har ønsket, eller et forbund af to uafhængige stater, som tyrkisk-cyprioterne har krævet. FN foreslår, at man slår en streg over ordkløveriet og i stedet accepterer, at Cypern bliver et udeleligt partnerskab af to selvstyrende samfund med et fælles præsidentråd med seks medlemmer og en præsidentpost, som går på skift. Samtidig foreslår FN, at tyrkiske soldater og græske rådgivere i stort tal trækkes tilbage fra øen, og at de hidtidige 'garantimagter' - Grækenland, Tyrkiet og Storbritannien - får selskab af FN i en ny garantiordning for de to samfunds sikkerhed. Og den nuværende opdeling af øen foreslås ændret, så tyrkisk-cyprioterne - der udgør en femtedel af befolkningen - må begrænse deres territorium til 28,5 procent af øen mod 36 procent i dag. FREDSFORSLAGET opfylder ikke det tyrkisk-cypriotiske krav om anerkendelse af deres lille stat i den nordlige del af øen. Den opfylder heller ikke det græsk-cypriotiske krav om samling af Cypern i én stat under reel græsk dominans. Men den giver begge parter en vis territorial frihed, en rimelig politisk indflydelse og en nødvendig international beskyttelse. For cyprioternes egen skyld ville det være lykkeligt at se jerntæppet forsvinde. For Europa vil det også være opmuntrende at demontere det cypriotiske problem og dermed fjerne en potentiel kilde til konflikt mellem de to NATO-medlemmer - og forhåbentlig en dag også EU-partnere - Grækenland og Tyrkiet.