FORNYELSE ELLER bare kosmetiske forandringer? Spørgsmålet trænger sig på efter afslutningen af Kinas kommunistiske partis kongres i Beijing. Et blik ud over sammensætningen af det nyudpegede magtorgan i toppen af partipyramiden lader ingen tvivl tilbage om, at den afgåede generalsekretær Jiang Zemin i en rum tid endnu vil have betydelig indflydelse på kursen. Personfornyelsen rummer således et stærkt element af kontinuitet, og dermed genkender vi et mønster fra tiden under reformpolitikkens fader, Deng Xiaoping. Kongressens politiske indhold kan vel vise sig at få langt større konsekvenser, end de aktuelle personudskiftninger lader antyde. En partikongres for en generations tid siden eller mere ville have handlet om at indpasse det kinesiske samfund i de doktrinære og ortodokse rammer, som datidens partiledelse vedtog. Konsekvenserne blev katastrofale, som det blev tilfældet med sultkatastroferne under Det Store Spring Fremad for fire årtier siden og den efterfølgende blodige 'kulturrevolution'. I DAG er faktorerne vendt om. Det er partiet, der for at sikre sig opretholdelse af magten er tvunget til at tilpasse sig den ændrede virkelighed i det kinesiske samfund, så derfor omdefineres ideologien og principperne. Denne realitet er et resultat af Kinas gradvise integration i verdenssamfundet, og Vestens deltagelse i det kinesiske reformprojekt bør derfor fortsætte på alle tænkelige niveauer - fra medlemskabet af verdenshandelsorganisationen WTO til værtsskabet for OL 2008. Kinas engagement i den moderne verden skaber nye og uforudsigelige forventninger i den kinesiske befolkning, og dermed vokser forandringspotentialet for nødvendige politiske reformer år for år. Før eller siden må ledelsen i Beijing erkende, at ikke kun planøkonomien, men også den kommunistiske retsorden må sendes på historiens mødding. Det er nok ikke, hvad det nytiltrådte regime ser for sig lige her og nu, men visionen om et mere humant Kina ligger nok også på den anden side af dets umiddelbare horisont. Men det kan ikke være i tvivl om, at Vesten vil fortsætte med at engagere Kina, hvor det er muligt og konfrontere det, når det er nødvendigt.