OTTE UGERS tummel i FN med en ny Irakresolution fik den bedst mulige udgang, da Sikkerhedsrådet i går vedtog en ny resolution med stemmerne 15-0. Selv Syrien overvandt sin skepsis og stemte for, og dermed er der kommet en vigtig støtte til resolutionen fra en af de centrale magter i regionen. Enstemmigheden sender et stærkt signal om, at det internationale samfund står samlet i kravet om en genoptagelse af effektive våbeninspektioner i Irak. Derudover er det værd at fremhæve og rose USA for, at supermagten al sin voldsomme retorik til trods valgte samarbejdet og søgte et kompromis i FN frem for at gå enegang. Alt andet kunne have skabt endnu dybere kløfter i det internationale samfund, hvor USA's enegang i en række andre spørgsmål allerede har skabt betydelig irritation. Enstemmigheden i Sikkerhedsrådet mindsker tværtimod risikoen for yderligere splittelse og er i bedste fald et signal om, at selv USA's præsident Bush har erkendt, at også den amerikanske supermagt har brug for et godt forhold til omverdenen. Det mindsker alt sammen den irakiske herskers, Saddam Husseins, muligheder for at spille de store globale og regionale magter ud mod hinanden. Men han vil utvivlsomt gøre alle mulige forsøg. MED DEN NY resolution er nedtællingen til krig reelt startet - selv om det ikke er eneste mulighed. Det afgørende er imidlertid, at en krig under alle omstændigheder kan undgås, hvis det irakiske regime selv vil det. Bolden ligger hos Saddam Hussein & co. Ved at samarbejde med FN's våbeninspektører kan landet undgå risikoen for en militær konfrontation, der meget vel kan blive meget blodig. Det kræver kun, at Saddam Hussein og hans stab opgiver den destabiliserende rolle, de hidtil har spillet. Risikoen lige nu er måske ikke så meget, at Irak vil kaste sig ud i direkte angreb på andre, selv om landet med invasionen i Kuwait for godt ti år siden viste, at det bestemt er en mulighed. Risikoen er snarere, at den irakiske ledelse allierer sig med terrornetværk, som dermed kan få adgang til de biologiske og kemiske våben, som Saddam Hussein før har vist sig rede til at anvende imod sin egen kurdiske befolkning. Den trussel har hele verden en interesse i at undgå, hvilket Sikkerhedsrådets stemmetal er en understregning af. USA har i høj grad et ansvar for at forvalte den enstemmighed, som nu er opnået. For selv om den ny resolution ikke kræver vedtagelse af endnu en resolution for at skride ind med magt over for Irak i tilfælde af en irakisk afvisning af aftalen, så indebærer gårsdagens resolution, at Sikkerhedsrådet skal høres, inden en eventuel aktion sættes i værk. Det forpligter USA til at fortsætte det samarbejde, som gårsdagens FN-resolution er et udtryk for.