0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Demokratisk

Politisk jordskælv i Tyrkiet

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

UDFALDET AF det tyrkiske valg kunne næsten ikke have været mere dramatisk. Alle tre regeringspartier og alle de partier, der har dannet regeringer i de sidste mange år, røg ud af parlamentet. Baggrunden er den voldsomme økonomiske krise, der ramte Tyrkiet sidste år, og den kendsgerning, at korruptionsskandaler, politiske rævekager og almindelig metaltræthed har ramt alle de etablerede politiske partier.

Det politiske jordskred i Tyrkiet drejer sig derfor ikke nær så meget om religion kontra sekulære værdier som om folkelig utilfredshed og behov for fornyelse. Alligevel er det naturligvis bemærkelsesværdigt, at vinderne er arvtagere til et parti, der i sin tid var stærkt islamistisk præget.

I dag er det imidlertid i sin erklærede politik ikke meget mere religiøst orienteret end de store, kristdemokratiske partier, der dominerer den demokratiske højrefløj i mange andre europæiske lande. Partiet 'Retfærd og udvikling' går ind for både NATO- og EU-medlemskab og betegner sig selv som et reformparti på den moderate højrefløj.

CHOKKET FOR det etablerede Tyrkiet er lige så meget, at en mand, der begyndte som limonadesælger, og som ikke taler engelsk - men til gengæld var Istanbuls meget populære borgmester fra 1994-98 - nu bliver landets egentlige leder, selv om han foreløbig er juridisk afskåret fra premierministerposten.

Et valgresultat, hvor de gamle partier havde kunnet klynge sig til magten på basis af endnu et skrøbeligt kompromis, havde ikke været at foretrække. Det er sundt, at Tyrkiets igennem mange år mest dynamiske politiske kræfter nu får ansvarets åg over sig. Nu skal der skabes resultater, og det bliver ikke nemt - slet ikke med en Irak-krig i horisonten.

Skejer den nye regering ud, vil både militæret og omverdenen formentlig hurtigt gøre livet umuligt for den. Og den må også leve med bevidstheden om, at det er valgsystemet, den skylder sit parlamentsflertal: Kun en god tredjedel af vælgerne stemte på de nye magthavere - knap halvdelen af stemmerne udløste ikke mandater på grund af den høje spærregrænse.

Af mange grunde er det nu snart regerende islamdemokratiske parti dømt til forsigtighed og til at stræbe efter en ansvarlig succes. Lykkes det, vil der være tale om et signal til omverdenen - både den muslimske og den ikkemuslimske - om, at en religion kan have sin naturlige plads i et lands værdigrundlag, uden at det behøver at føre til konfrontationer og fanatisme.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere