HUNDREDTUSINDER AF danske børn, som går til sport, fodbold, håndbold og meget andet, er vant til, at morskaben og de legemlige udfoldelser foregår i et konkurrencebetonet miljø. Selvom det ikke altid er lige nemt, lærer børn i den skolemodne alder hurtigt at acceptere niveaudeling rundt omkring på boldbanerne. Anderledes i folkets skole. Her har det herskende syn på læring og pædagogik i kombination med den grundlæggende lighedsideologi, som blev knæsat med folkeskoleloven fra 1975, fjernet både karaktergivning og afsluttende eksamener i en lang række fag. Folkeskolen vil ikke sætte skel. Folkeskolen vil ikke skelne. Folkeskoleelever i Danmark får tidligst karakterer, når de kommer i 8. klasse. Og kun i de fag, de skal aflægge prøve i. RESULTATET ER ifølge en ny rapport lige så deprimerende, som det er forudsigeligt. Det viser sig, at elever - og lærere og skoleledere - svigter de fag, som alligevel ikke skal udsættes for en løbende eller afsluttende standpunktsbedømmelse. Fag som biologi, geografi og historie. I kombination med, hvor dårligt rustet folkeskolen på grund af lærermangel er til at undervise i fysik og kemi, og set i lyset af den almindelige grænseløshed, som unge mennesker lever i, er fraværet af karakterer blot endnu et udtryk for den nationale uddannelsesskandale, som udfolder sig med stadig flere kapitler i Danmark. Situationen er dybt deprimerende og desværre ikke nem at ændre, fordi den bæres frem af en uhellig alliance mellem dansk erhvervsliv og såkaldt venstreorienteret pædagogik. Erhvervslivets tunge drenge ønsker, at børn, fra de kan gå, indstiller sig på, at alt er usikkert, og på livslang læring i form af individualiserede vidensmoduler og betragter nærmest almendannelse som en slags undergravende virksomhed i relation til idealet om omstillingsparathed. De såkaldt venstreorienterede opfatter den rådende slaphed som et udtryk for frigørelse. 'Fjenden' er fortidens sorte skole i stedet for det enorme svigt, som manglende disciplin og faglighed udgør. VI SÆTTER, skeptisk og naivt måske, vores lid til den borgerlige regering, som i hvert fald parlamentarisk har muligheden for at genindføre karakterer og årsprøver i alle boglige fag. Som formanden for Folkeskoleelevernes Landsorganisation, Martin Justesen, sagde det her i avisen i går: »Selv de svageste sætter pris på en konkret bedømmelse. Tallet motiverer og er en god målestok for ens egne forbedringer«. Vel talt Martin - mon nogen lytter?