DET ER skingre toner, der udgår fra Rusland i disse dage. Selv om det stadig er usikkert, hvor stor den praktiske betydning bliver af de voldsomme reaktioner på afholdelsen af den såkaldte tjetjenske verdenskongres i København, må de gøre indtryk, fordi de i den grad udtrykker manglende forståelse for et grundvilkår i vort demokrati: ytrings- og forsamlingsfriheden. Russiske politikere og medier synes nemlig i fuldt alvor at mene, at Danmark skulle have forbudt det omstridte Tjetjenienmøde som følge af udokumenterede russiske påstande om, at mødedeltagerne skulle have forbindelse til tjetjensk terrorisme. Det er en fejlagtig opfattelse af basale demokratiske principper. Og det gælder fortsat, selv om det unægtelig kaster skygger hen over det tjetjenske møde, at en pressemedarbejder hos en af arrangørerne har oprettet webhenvisninger til diskutable tjetjenske internetsider. AT DER FINDES tjetjensk terrorisme, er indiskutabelt. Men det indebærer ikke, at man kan forbyde møder på grundlag af udokumenterede anklager om støtte til terrorisme. Det ligner i alt for høj grad et russisk forsøg på at hindre en diskussion af problemets kerne, som ud over den tjetjenske terrorisme omfatter russisk militærs fremfærd i Tjetjenien. Bag de russiske krav om forbud mod Tjetjenien-mødet aner man også en opfattelse af, at en stat skal tillades vidtgående rettigheder til at sætte demokratiet ud af spil. Det bekræfter alt sammen indtrykket af en russisk præsident, Vladimir Putin, der bekender sig til det, der er blevet kaldt et styret demokrati. Hvor hans forgænger, Boris Jeltsin, slap demokratiet løs, synes præsident Putin med andre ord at have sat sig for at tøjle det igen. INTET VESTLIGT demokrati bør bøje sig for sådan et pres, og man kan kun beklage, at det danske EU-formandskab - og resten af EU - satte hensynet til sin EU-tidsplan så højt, at man flyttede det planlagte EU- Rusland-topmøde. Det var en misforstået gestus over for et Rusland, der af helt forståelige årsager er rystet og i sorg over terroraktionen i Moskva, men som lige nu optræder urimeligt. Vi gør Rusland og russisk demokrati en bjørnetjeneste ved at bøje af. Hvis de russiske myndigheder ved noget om tjetjenske terroristers forgreninger i Danmark, bør de hurtigst muligt aflevere informationerne til dansk politi, så det kan vurdere dem og eventuelt gribe ind. Alt andet vil være en hån mod det grundlag, en retsstat må forventes at arbejde på.