0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rødt kort

Skal voldsmænd ha' bank?

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

FODBOLDSPILLEREN Stig Tøfting har øvet vold på Café Ketchup i København. Han stillede det i og for sig ikke helt mærkværdige spørgsmål, om musikken kunne skrues ned, så de festende fodboldspillere kunne synge. Det er det spørgsmål, vi andre også tit får lyst til at stille på en bodega - selv om vi naturligvis ikke nikker bodegabestyreren en skalle og løber efter køkkenchefen ud på gaden og slår ham ned, hvis vores bøn bliver affærdiget.

Stig Tøfting var imidlertid både fuld og ophidset, og hans forbrydelse kostede ham fire måneders ubetinget fængsel. Strafudmålingen har fundet sted, efter at regeringen har skærpet straffene for vold. Den er afsagt af en domsmandsret, som selvfølgelig ikke kunne se nogen forskel på Stig Tøfting og en almindelig ukendt bodegagæst. Det nyttede heller ikke noget, at Stig Tøfting undskyldte og vekslede håndtryk med sine ofre.

I BEGYNDELSEN siger man til sig selv, at dommen er helt i orden.

Så tænker man lidt efter. Mandens arbejde er at spille fodbold - en aggressiv sport, hvor man kan komme til at kvæste sine modspillere. Det er ikke nogen undskyldning, men det er måske alligevel en del af forklaringen på, at et hidsigt temperament ukritisk tiljubles på banen og straffes på bodegaen. I Stig Tøftings tilfælde vil dommen måske endda blive skærpet, for fodboldklubben Bolton har en formand, der ikke ser mildt på lovovertrædelser. Foreløbig er Stig Tøfting tilbage i træningen, men at dommen kan koste ham jobbet, er en klar risiko.

Havde en straf i form af samfundstjeneste ikke været en oplagt mulighed i sagen mod Tøfting? Han kunne have undervist unge mennesker i forboldspil og selverkendelse, han kunne have holdt foredrag om forskellen på og ligheden mellem sport og dagligt liv. Han egnede sig simpelt hen til en opklarende samfundstjeneste. Vi synes ikke, at dommen er uretfærdig - vi synes kun, at en mere overlegen fornuft kunne have placeret Stig Tøfting - og ikke mindst os andre - i en bedre situation.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere