FINANSMINISTER Thor Pedersen (V) er en af rigets mægtigste mænd. Han er medlem af regeringens koordinationsudvalg. Han er med til at fastlægge samfundshusholdningens økonomiske rammer. Via den finanslov, det er hans ansvar at udarbejde, har han afgørende indflydelse på, hvilke aktiviteter i samfundet der skal skrues op eller ned for. Masser af danske lønmodtageres skæbne på arbejdsmarkedet ligger i Thor Pedersens hule hånd. Vil ministeren lade grønthøsteren køre hen over arbejdspladsens budgetter eller ej? Falder Thors hammer, eller gør den ikke? AF EN mand med en sådan position har omgivelserne ret til at forvente en høj moral og en stor personlig integritet. Ikke blot skal landets finansminister være troværdigheden selv og opføre sig fuldstændig upåklageligt i forhold til gældende lov; han skal, som det gælder alle andre, der beklæder magtfulde tillidsposter i folkestyret, optræde som et forbillede. Det gør Thor Pedersen ikke. Afdækningen af den måde, han har erhvervet sig 89 hektar lukrativ landbrugsjord i Nykøbing-Rørvig-området , viser en politiker, der er parat til at gå langt for at få det, som han vil have det. Så langt, at han bryder med god moral - og på i hvert fald et enkelt punkt også loven. Thor Pedersen har fået fingre i den attraktive jord, der vil kunne sælges som sommerhusgrunde med en meget stor fortjeneste via en række dispensationer fra de normale regler. For at undgå at skulle overholde Jordbrugskommissionens bestemmelser om lokale landmænds forkøbsret til jord har han, ifølge Ekstra Bladet, brugt sin bror som stråmand ved købet af landbrugsejendom nummer tre. Alt sammen ikke ulovligt, men vældig 'smart'. Det egentlige ulovlige består i, at han har overtrådt landbrugslovens bestemmelser om bopæls-pligt ved reelt at bo i sit sommerhus ved Helsinge - og dermed også har handlet i strid med sommerhuslovgivningen. Der tegner sig i tilfældet Thor Pedersen et billede af en politiker, der forener stor politisk magt med personlig bjergsomhed og hovmod. En lovgiver, der tilsyneladende mener, at der gælder én slags love for almindelige mennesker og en anden for folk som ham selv. I forgårs måtte også statsministeren på banen for at bidrage til at hjælpe ham ud af vildfarelsen. Uantageligt, at det overhovedet skulle være nødvendigt. Uantageligt, at landets finansminister ikke overholder loven.