TRE UGER mere. Så længe må Brasilien vente, inden det står klart, hvem der bliver landets næste præsident. Trods en overvældende tilslutning på 46,5 pct. af stemmerne i søndagens nervepirrende valg fik den tidligere fagforeningsleder Lula Inicaio 'Lula' da Silva alligevel ikke helt nok og må ud i en anden runde 27. oktober. Hans modstander bliver den nuværende regerings kandidat, socialdemokraten José Serra, der med sine 23,3 pct. kom ind på en fjern andenplads. Den situation er ikke optimal for Brasilien. Her lever man allerede med et marked, som længe har reageret hysterisk på udsigten til Lula som præsident. Markedets frygt for et venstresving i Latinamerikas største land vil i de kommende tre uger få uroen til at fortsætte og forvolde yderligere skade på en hårdt ramt økonomi. PARADOKSALT nok er det netop et ubarmhjertigt marked, eller rettere globaliseringens konsekvenser, der har fået så mange til at stemme på den sympatiske Lula. Der står stor respekt om den nuværende præsident, Fernando Henrique Cardoso, på grund af en dygtig økonomisk politik og hans personlige integritet. Alligevel er landets allerede betragtelige sociale ulighed og fattigdommen vokset til nye højder, og mange brasilianere retter vreden mod, hvad de ser som en ortodoks, nyliberalistisk politik, der dikteres dem udefra. Dermed tilslutter de sig den bølge af protester, der skyller hen over andre latinamerikanske lande som Venezuela, Argentina, Ecuador og Bolivia. LULA HAR hentet stemmer på en kritisk holdning til globaliseringen og løfter om både jord- og socialreformer, og han mener utvivlsomt, hvad han siger. Men han har også været nødt til at sværge over for landets erhvervsliv og IMF at videreføre den aktuelle økonomiske politik, og han får ikke flertal i parlamentet. Derfor er realiteterne desværre, at Lulas råderum bliver lige så begrænset som Cardosos - hvis ikke endnu mindre.