MED FASTE mellemrum optræder 'Pretty Woman' på de danske tv-skærme. Det er filmen om en ung luder, spillet af Julia Roberts, der møder en multimillionær og finansmand i skikkelse af Richard Gere. De to fatter sympati for hinanden, og publikum fatter sympati for filmens morale - som er, at bare pengene er rigelige nok, kan sex også være til salg. Pigen sælger til sidst sin tilværelse for et ægteskab. Her er indtjeningen sikrere, og så ligner den i øvrigt hans form for indtægt. Sådan skal filmen selvfølgelig ikke forstås. Den handler om kærlighed. Prostitution er et erhverv, som i vor tid er vokset fra et ømtåleligt, skjult skyggeliv til fuldt stjernelys på forsiden. I takt med pornoficeringen af samfundet er prostitution blevet et acceptabelt emne ud fra den filosofi, at kvinder er så frigjorte, at de også kan handle frit med deres køn - den mand, der køber sig til samleje, er derfor ikke kriminel, men snarere en mand med pikante lyster. Han må godt! Socialdemokratiet er vågnet op. De har fået en ny kulturordfører, Mette Frederiksen, som har sat en klar værdi på papiret: Prostitution bør ikke være lovlig virksomhed for køberne. Prostitution er ynkeligt og martret af andre former for kriminalitet. Det opretholder livet ved gammeldags hykleri, og det sender unge kvinder ud i et elendigt liv, som kun mandschauvinismen opretholder. Det er sandheden, som vi i øvrigt i reglen høfligt ser bort fra. I SVERIGE gennemførtes et forbud mod at købe ydelser fra prostituerede i 1999, og loven har foreløbig haft gode konsekvenser. Gadeprostitutionen er faldet med 30 procent i de større byer, og østeuropæiske og asiatiske ludere er søgt til andre lande. Til gengæld, siger man, er prostitutionen blevet farligere for pigerne, som nu skal handle med kunder, der ikke er 'ordentlige'. Når de pænere mænd er faldet fra, er pigerne henvist til snusk og snask, hvis deres indtjening skal opretholdes. Men skal den egentlig det? Bør man kunne købe sig til et andet menneske? Er sex en vare, eller er sex en værdi, som ikke kan prissættes? Bag Mette Frederiksens forslag ligger nogle overvejelser af moralsk karakter, som man ikke uden videre kan tilsidesætte, men som man på den anden side heller ikke er så glad for at tage op. Bør pornofilmatiseringer så også forbydes? Hvad er forskellen på at tjene penge i et filmstudie og tjene penge på gaden? Bliver de tilbageværende luderes liv afgørende forringet? Det er de spørgsmål, de politiske partier skal forsøge at vurdere. Diskussionen er sat på banen.