På omgangshøjde

Lyt til artiklen

FORMANDEN BLEV, men socialdemokraterne fik både skiftet navn, partisekretær og valgt ny næstformand på weekendens kongres i Aalborg. Størst betydning for partiet havde det, at det endelig, flere år for sent, fik placeret sig, hvor det hører hjemme i udlændingepolitikken. Efter at have slingret fra side til side fik Poul Nyrup Rasmussen i sin beretning slået fast, at det danske Socialdemokrati har grundlæggende samme syn på den multikulturelle udvikling, som søsterpartierne i lande som Sverige, England, Tyskland og Holland har det. På den ene side humanisme og solidaritet over for flygtninge, på den anden side en vilje til at tackle de konkrete integrationsopgaver, som løbende opstår, når folk med en anden baggrund end den danske skal finde fodfæste i Danmark. Ikke mindst for de mange indvandrere, som er blevet nye danskere i løbet af de sidste 30 år, må partiformandens sene ord være en lettelse. Nyrups eksempel med en andengenerationsindvandrer med pakistansk baggrund, som har arbejde og taler dansk, var i det perspektiv reelt en undskyldning over for den måde, hvorpå Socialdemokratiet meget længe har ladet sig løbe over ende af Dansk Folkepartis hetz. Efter kongressen i Aalborg synes socialdemokraternes i en årrække så famlende udlændingepolitik at være tilbage i den demokratisk-humanistiske hovedstrøm, som heldigvis hele tiden har domineret på europæisk plan. LIGE SÅ meget grund, der er til at hilse det største oppositionsparti tillykke med sin ny udlændingepolitik, lige så klart er det, at der i Aalborg var tale om en kongres af den slags, hvor der er lagt et låg på væsentlige spørgsmål. Bevares, den op til kongressen så trængte partiformand fik opbakning og klapsalver, og Nyrup har før været i stand til at rejse sig efter en storm, men det står klart, at kongressen i vid udstrækning var et ritual, der skulle overstås. En fremvisning af fælles vilje og kampmod, som ikke måtte krakelere til fordel for dramatiske personkampe. På kongressen var den holdånd til partiformandens store fordel, i dag er det hverdag igen. Kampen om at udstrække fornyelsen til også at omfatte formandsposten vil fortsætte. Dette efterår skal der både forhandles finanslov og diskuteres skattereform og aktiveringsreform. Partiets politiske ordfører, Mogens Lykketoft, vil spille en central rolle. Han slipper ikke for også at forholde sig til partiformandens skæbne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her