KNAP halvdelen af landets kommuner synes, at eleverne skal undervises i store hold med 60-70 elever. Det viser Politikens rundspørge, som blev omtalt i søndagens avis. Meldingen kommer, netop som undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) holder lange møder med partierne på Christiansborg for at få et nyt folkeskoleforlig på plads. Det er vejen frem, siger undervisningsministeren, Kommunernes Landsforening og professor Niels Egelund nærmest i munden på hinanden. Stort er smukt, for det er en bekvem løsning på lærermanglen og frigiver ressourcer, der kan bruges til andre gode ting i folkeskolen. UNDSKYLD, men vi kan ikke tage del i begejstringen. Naturligvis skal der være mulighed for at arbejde på tværs af klasserne og i større hold - den mulighed findes i folkeskoleloven og bruges allerede i dag. Men det er påfaldende, at kommunernes begejstring for at lade en lærer undervise op til 70 elever kommer i en situation, hvor skolerne mangler både lærere og penge. Faren er, at store hold bliver som et pædagogisk trylleord, der kan bruges til at begrunde forringelser af undervisningen. Hvis undervisning på den måde reduceres til forelæsninger, er det ikke svært at se, hvem der bliver taberne - nemlig de elever, som i forvejen har sværest ved at følge med. Jamen, tror I da ikke på kommunerne, når de siger, at det ikke handler om at svinge sparekniven over hovederne på skoleeleverne, lyder indvendingen. Nej, ærlig talt. Dertil har vi set for mange forsømte skolebygninger, for mange forældede skolebøger og for mange løse fotokopier i ungernes tasker. Vi må håbe, at folketingspolitikerne, der i disse dage forhandler folkeskoleforliget på plads, husker på, at der er forskel på teori og praksis - også i folkeskolen.