MÅSKE BLIVER den 31-årige enlige mor Amina Lawal slet ikke stenet, selv om en appelret i Nigeria har stadfæstet lige præcis stening til døden som straffen for at få et barn uden for ægteskab. Måske vil internationalt pres hjælpe. Måske vil Amina Lawal 'slippe' med en anden dødsstraf, for eksempel hængning, eller med mindre sten, færre sten, bare til det gør ondt. Vor egen ligestillingsminister, Henriette Kjær (K), synes, vi skal gå på listesko. Måske, måske, måske. Måske vi snarere skulle råbe op i tide, så ingen kan være i tvivl om, at dét barbari nægter ordentlige mennesker og ordentlige lande at acceptere i år 2002. ALENE TRUSLEN om stening er tortur for den kvinde, som må frygte, at det bliver virkelighed. Og der er ingen som helst grund til at betragte sagen som hverken kuriøs eller teoretisk. Adskillige mennesker i flere lande - Afghanistan, Iran, Saudi-Arabien - er blevet stenet ihjel. De har fået en sæk over hovedet og er efterfølgende blevet overdænget med sten, først små, til sidst en stor, indtil de er døde i en blodig pøl. De samme lande praktiserer stadig afhugning af lemmer. Nogle af dem er vores samarbejdspartnere. Skal vi så gå på listesko og satse på juridiske spidsfindigheder? Satse på, at den politiske strid mellem det nordlige og det sydlige Nigeria falder ud til anstændige retsprincippers gunst? Satse på, at diskret pres vil formå en højere appelinstans i Nigeria til at befri denne kvinde, og så vente på den næste trussel om stening? NEJ, VI SKAL ikke bare mene noget i kulissen. Vi skal sige fra, så det kan høres. Derfor behøver regeringen hverken at vente på det internationale diplomati eller EU for at protestere. Hvis vi tøver med at tage utvetydig afstand fra noget så elementært afskyeligt som henrettelse ved stening, har vi et stort problem. Så stil dog listeskoene, Henriette Kjær! Det samme turde gælde diverse kvindeorganisationer og islamiske grupper her i landet. Hvad venter de på? Her er ikke brug for taktiske overvejelser. Her er brug for, at vi uden forbehold fordømmer den umenneskelige islamiske sharialovgivning, som dødsdommen over Amina Lawal er en udløber af. Ifølge dommen skal steningen finde sted, når den 31-årige enlige mor er færdig med at amme sit otte måneder gamle barn. Skulle vi hviske, mens det skriger?