SIDEN 1996 har politiet indberettet færre trafikulykker med personskader, mens der ifølge skadestuerne rent faktisk er sket flere. Vi troede, at 9.000 mennesker kommer til skade i trafikken om året. Det virkelige tal er 48.000. Og vi taler ikke kun om skrammer og snitsår og piskesmæld - selv om det er slemt nok - men om skader, der i nogle tilfælde medfører døden. 48.000 danskere. Om året. Den chokerende afsløring af lemlæstelsernes virkelige omfang er kommet frem i Politiken, bl.a. fordi en arbejdsgruppe under Amtsrådsforeningen har opdaget et misforhold mellem politiets indberetninger og skadestuernes. Danmarks Statistik har begge, men henholder sig altid til politiets lavere tal. Det samme gør Rådet for Større Færdselssikkerhed og Færdselssikkerhedskommissionen. Arbejdsgruppens oprindelige opgave var at finde landets mest trafikfarlige steder - de såkaldte sorte pletter - for at gøre dem mindre farlige. Det er al ære værd. Men afsløringen af problemets omfang er i sig selv så rystende, at det bør sætte gang i nogle grundlæggende overvejelser. Hvor mange kvæstede mennesker - og hvad deraf følger - er vi parate til at acceptere i et velfærdssamfund? Hvis vi i de senere år, trods mange forebyggende tiltag, er nået op på forholdsvis langt flere personskader og trafikdrab end vore nabolande - så er det nok en illusion, at vi kan sikre os ud af det ved tekniske løsninger. 'Sorte pletter' har været en bekvem flugt fra problemets mere omfattende holdningsmæssige omfang. Det er trafikanter, der kører for hurtigt, hensynsløst, telefontalende eller påvirkede, der er de sorte pletter. Selvfølgelig skal der være udsyn, afmærkninger, trafikregulering og autoværn, men hvad hjælper det, når man med fuldt overlæg kører over for rødt? Trafikanter er ikke sagesløse ofre for dårlige veje og manglende rundkørsler. Vi laver selv ulykkerne - og kalder dem så med en oprørende kynisk eufemisme for 'uheld'. Der køres hensynsløst og aggressivt i Danmark. Det koster 48.000 kvæstelser om året. Næste gang på en person nær dig.