DISKUSSIONERNE om EU's fremtidige opbygning er ved at tage form, og meldingerne bliver hyppigere, i takt med at arbejdet i EU's konvent om den fremtidige EU-arkitektur skrider frem. Frem til afslutningen af konventets arbejde i begyndelsen af 2003 kan vi vente stribevis af forslag og udspil. Nogle vil hurtigt blive skudt ned, men andre vil indgå i konventets konklusioner og derfra videre til EU's regeringskonference om reformer af samarbejdet i 2004. I går var konventets næstformand, den tidligere italienske regeringschef Guilio Amato, fremme i Financial Times med et forslag om at vælge en præsident for EU og lade denne præsident formulere de overordnede strategiske linjer for EU. Han forestiller sig også en styrket EU-kommission med nye beføjelser og en regelret afskaffelse af EU-formandskaberne. Giulio Amato kommer næppe igennem med forslaget om en europæisk præsident. Men initiativet illustrerer, at en række af deltagerne i debatten har et højt ambitionsniveau, når det gælder regeringskonferencen. Allerede i dag lever samarbejdet ikke op til udfordringerne inden for beslutningsprocesserne, kontakten til borgerne og mulighederne for demokratisk kontrol og indsigt. Disse mangler er alvorlige nok i et EU bestående af 15 medlemmer. De bliver dramatiske, når antallet af medlemmer når op på 25. Og selv om regeringskonferencen først er indkaldt til 2004, ved vi også, at forhandlingerne i høj grad kommer til at tage udgangspunkt i offensive forslag. Danmark holder traditionelt en meget lav profil, og vores deltagelse i diskussionerne begrænser sig normalt til fra bagtroppen at slås med de af vores partnere, som har visioner for samarbejdet. Det har vi hidtil tabt på i EU, og det har bidraget til at gøre den danske EU-debat negativ og bagudrettet. Den nye regering bør bryde med det mønster og allerede nu overveje offensive udspil, som den kan arbejde videre på efter formandskabet. For ved at holde os ude af debatten lader vi de andre sætte dagsordenen for diskussionerne, og for det andet får regeringen vanskeligt ved at skabe folkelig forståelse for de ændringer, der med sikkerhed bliver resultatet af tre års debat og forhandlinger om EU-traktaten.