DET VAR PÅ ET hængende hår, at 650.000 kommunalt ansatte i april sagde ja til en overenskomst, der betød, at en del af lønstigningerne skal falde som individuel løn. 52 procent stemte ja til overenskomsten, 48 procent sagde nej. Og mest skeptisk var lærerstanden, hvor 19 ud af 20 lærere vendte tommelfingeren nedad. Men heldigvis lykkedes det at få opbakning til den nye lønform, som hedder ny løn. Og når det var så vigtigt, så skyldes det, at kommunerne i de kommende år står over for en stor udfordring: De skal kunne tiltrække de bedste og mest kvalificerede unge, som kan erstatte de titusindvis af lærere, sygeplejersker, gartnere m.fl., der går på efterløn og pension. Her spiller lønnen en væsentlig rolle. For hvis kommunerne ikke kan give den kvalificerede og fleksible medarbejder lidt mere i lønposen, så bliver det svært at fastholde og tiltrække denne arbejdskraft på et sælgers arbejdsmarked med små ungdomsårgange. NØJAGTIG DERFOR er Kolding Kommunes nye spareplan - der går ud på at skære voldsomt i de individuelle tillæg til kommunens lærere, gartnere og andre ansatte - intet mindre end torskedum. Simpelthen fordi kommunen med besparelsen er med til at underminere de kommunalt ansattes tillid og opbakning til ny løn. Og dermed lønformens fremtid. »Hvad sagde vi?«, lyder det allerede fra de mange lærere, der stemte nej i april. Det kan man ikke fortænke dem i. For hvis man ved en overenskomst får stillet en pose penge med navnet 'individuel løn' i udsigt, og den så bliver fjernet overnight i et mødelokale på rådhuset, så er der ikke meget at have tilliden i. Og da især ikke, hvis Koldingmodellen skulle gå hen og danne skole for de mange kommuner, der også står med stramme budgetter. Samfundet har en interesse i, at de kommunalt ansatte bakker op om den nye lønform - også ved næste overenskomst, og næste igen. Derfor er der her ikke tale om et tilfældigt spareforslag i en tilfældig kommune. Og derfor må Kolding Kommune hurtigst muligt undskylde og trække spareforslaget tilbage.