UGENS ALVORLIGE samtaleemne har været anholdelsen og isolationsfængslingen af den 22-årige Christian Bendtsen for besiddelse af narko. Den anholdte er, som alle nu ved, søn af Det Konservative Folkepartis leder og tidligere retspolitiske ordfører, økonomi-, erhvervs- og vicestatsminister Bendt Bendtsen, der er politimand af profession. Det har aftvunget respekt, at Bent Bendtsen ikke har lagt skjul på hverken sagens kendsgerninger eller sin sorg over, hvad der er hændt. I et langt interview i DR TV's Profilen tirsdag aften berettede ministeren om sine følelser som far og sine overvejelser som politiker. Sønnens udsigt til straf får ikke faderen til at ændre holdning, hverken når det gælder en håndfast retspolitik eller i henseende til børneopdragelse. Men at Bendt Bendtsens kærlighed både til sønnen og den øvrige familie er usvækket, lader han ingen være i tvivl om. MEDIERNES MAGT i disse år tilsiger, at Bendt Bendtsen måtte gennem den selvudlevering, Profilen præsenterede tirsdag aften. Han gjorde det både værdigt, menneskeligt og myndigt, faktisk kan man på de givne vilkår næppe forestille sig hele situationen bedre eller mere troværdigt håndteret. Men de er beklagelige, disse givne vilkår. Den følelsesmæssige gabestok er blevet lovlig meget af en offentlig forlystelse, og hvad værre er: Følelsernes intensitet gør det næsten umuligt at drøfte sagens indhold, endsige sætte spørgsmålstegn ved den stærkt bevægede persons udsagn. Men det må vel endnu være muligt at undres? At undres over, at en 22-årig mand hele tiden omtales, som om han endnu var et barn i familiens skød; at undres over, at stærkt konservative familieværdier tilsyneladende er den konservative politikers eneste svar på, hvordan hans søn hjælpes videre fra en situation, som disse konservative værdier ikke har hindret i at opstå; i det hele taget at undres over, at Christian Bendtsens mulige forbrydelse (han er ikke dømt endnu) af både medier og minister omtales som noget udefrakommende, der har ramt familien, en ulykke, en tragedie, snarere end noget, der skyldes den unge mands konkrete handlinger og holdninger. Både familien Bendtsen og alle vi andre, som med eller mod vores vilje involveres i den alvorlige situation, er nødt til at gå et skridt videre end til de store følelser. Ellers lærer vi ikke noget.