FOR FÅ ÅR siden var det kutyme, at den danske dronning med regelmæssige mellemrum sendte tankevækkende og perspektiverende nytårstaler og kommentarer ind i den danske indvandrerdebat. F.eks. har nytårstalen til danskerne, der handlede om at passe på fremmedfrygten og de »dumsmarte bemærkninger« givet anledning til megen national selvrefleksion. I de senere år - hvor indvandrerdebatten er blevet stadig mere ophidset og følelsesladet - har dronningen imidlertid valgt en mere tilbagetrukken rolle. Det kan hun have haft sine grunde til - man skal jo passe på, hvad man siger om tidens dominerende politiske emne - især som dronning. Men at hun nu - i et interview til det svenske dagblad Dagens Nyheter - atter blander sig, er ganske forfriskende. Ikke mindst fordi hendes udtalelser til det svenske dagblad rammer netop den balance, der er brug for i den danske debat om indvandringen. DRONNINGEN SIGER to ting på samme tid. For det første sætter hun fingeren på tendensen til, at det landsbyagtige »nære danske sammenhold« slår over i selvtilstrækkelighed og »skepsis over for det fremmede«. Og samtidig understreger hun, at vi nødvendigvis må kunne tale om de problemer, der er forbundet med indvandringen. »Det er bedre at tale om tingene, selvom det er kompliceret, og selvom alt, der siges, ikke er lige pænt«, lyder det fra dronningen. Hertil er kun at sige: præcis! Det er netop denne både-og-tilgang, som er så væsentlig i de kommende år. Sagen er, at vi allerede lever i et multikulturelt samfund - og at det kun bliver endnu mere multikulturelt i de kommende år med alle de fordele, det giver. Men sagen er også, at vejen mod det stadig mere multikulturelle samfund også giver massevis af kulturkonflikter og problemer. Vi skal både være åbne over for det multikulturelle samfund og åbne i forhold til at debattere problemerne, der er forbundet med at blive et multikulturelt samfund. Dét er en svær balancegang. Men vi har ikke noget valg: Vi skal finde den.