MENS ÅRETS STUDENTER i disse dage fejrer den vel overståede eksamen - tillykke! - lancerer undervisningsminister Ulla Tørnæs en gennemgribende gymnasiereform. Hun lægger op til at afskaffe det nuværende skel mellem matematisk og sprogligt gymnasium og til at målrette det treårige skoleforløb mere mod den enkelte elev og mod erhvervslivet. Kodeordet er 'faglighed', og grundideen er, at den enkelte elev selv, efter et halvt års fælles indskoling, skal sammensætte sin særlige 'fagpakke'. Der kan sagtens gemme sig gode tanker i dette reformforslag, og der kan lige så let gemme sig onde. Så vi begynder et andet sted og stiller regeringen et grundlæggende spørgsmål: Er vi enige om, at skolen, herunder gymnasieskolen, er en del af samfundet og ikke bare en del af markedet? Hvis undervisningsministeren svarer ja til dette, kan man med en vis sindsro lytte til hendes ideer om erhvervsretning; hvis hun svarer nej eller mumler udenom, må man frygte det værste: Så får vi endnu en kortsigtet, konjunkturpræget lappeløsning, hvor ordet 'faglighed' betegner nytteværdi for de dele af erhvervslivet, der netop nu taler højest og er mest på mode. Men gymnasiet er ikke et fagpakkeri, hvor det bare gælder om at 'leve op til erhvervslivets behov', gymnasiet er en alment dannende skole for den del af en ungdomsårgang, der i en eller anden forstand vil studere videre. Og 'fagligheden' er lige så afgørende i de almene fag som i de mere erhvervsrettede. GYMNASIET HAR NÅET en grænse, som ikke har at gøre med mere eller mindre erhvervsretning, men med forholdet mellem fagligt niveau i alle fag og antallet af unge, der får studentereksamen. Her ligger det grundlæggende problem, og hvis ikke man tør pege klart og tydeligt på dette problem, så får man ikke forbedret gymnasiet, men afskaffet det. I alt for mange år har gymnasiet måttet fire på sin faglighed for at få så stor en del af landets unge gennem systemet som muligt. Hvis undervisningsministerens tale om 'faglighed' dækker over, at hun tør tage fat om dette problem, så skal hendes reform være velkommen. Gymnasiet trænger til en kærlig hånd.