MAN KAN IKKE både blæse og have mel i munden. Sådan lyder et gammelt mundheld, som EU-landene med fordel kan tage ved lære af i disse dage. For uanset hvem der har plantet historien om immunitetsaftalen for den internationale sikkerhedsstyrke i Afghanistan (ISAF) i medierne, underminerer aftalens eksistens i betydelig grad den europæiske kritik af USA i forbindelse med den nye internationale straffedomstol. Aftalen sikrer, at ISAF-deltagerlandenes soldater - herunder de danske - ikke kan »overgives eller overføres til en international domstol«, og opfylder dermed det krav, som USA hele tiden har stillet for at deltage i oprettelsen af den internationale straffedomstol, nemlig at den reelt ikke skal kunne dømme amerikanske soldater. DET AMERIKANSKE krav har man fra EU-landene lige fra starten helt korrekt afvist som fuldkommen uantageligt. Hele ideen med at oprette en international straffedomstol er at fremme overholdelsen af den humanitære folkeret, og i den forbindelse er det oplagt urimeligt og i strid med alle lighedsgrundsætninger, hvis nogle landes statsborgere reelt har immunitet. Men med denne aftale, som man kun kan undre sig over, at EU har indgået, har man lagt sig på linje med USA og dermed skabt tvivl om EU's vilje til at underkaste sig den internationale straffedomstol, som bliver en realitet 1. juli. En ting er nemlig givet. I takt med at der kommer flere og flere fredsbevarende og fredsskabende missioner rundt om i verden, vil risikoen for, at også EU-landenes soldater begår krigsforbrydelser, stige. Men hvis man - som USA ønsker - gennem forskellige folkeretlige fiksfakserier og skuffeaftaler ønsker at undtage alle fredsbevarende tropper fra den internationale straffedomstols kompetence, vil det bekræfte den øvrige verden om Vestens dobbeltmoral. Også derfor er aftalen med Afghanistan pinlig.