Negergener

Lyt til artiklen

HVAD ER EN neger god til? At spille på tromme, bokse og løbe hurtigt. Sådan har fordommene om sorte mennesker lydt i mange herrens år. I en ikke alt for fjern fortid var det helt naturligt at omtale 'negeren' - eller for den sags skyld 'kineseren' og 'eskimoen' - i bestemt ental. Logikken var ligeud ad landevejen: en neger gør sådan og sådan, fordi det er hans natur. Det ligger simpelthen i hans gener, at han elsker rytmer og har en særlig måde at bevæge kroppen på, som gør ham egnet til bestemte typer af sport. Den europæiske kulturhistorie er rig på sådanne betragtninger over andre racer og formodninger om deres genetisk betingede adfærd. AT DET desværre ikke kun hører fortiden til, beviste fodboldlandsholdets ellers meget udmærkede og fornuftige træner Morten Olsen forleden. I en kommentar til den hårdt spillede kamp i torsdags mod Senegal lod Olsen et ord falde om, at senegaleserne optrådte, som når afrikanere er værst. »Selv om de er flyttet til eller opvokset i Europa, har de åbenbart de gener«, lød landstrænerens vurdering, som han afrundede med denne dom: »vi skulle aldrig have lært dem at spille fodbold«. Bevares, der en ingen grund til at gå i baglås over landstrænerens udtalelser, som formentlig ikke stikker særlig dybt. Morten Olsen har både som aktiv spiller og siden som træner arbejdet tæt sammen med sorte spillere og intet ved mandens livssyn antyder, at han skulle være blot det mindste racist. Men selv om han dybest set bare er frustreret over afrikanernes fysisk aggressive spillestil, er der alligevel grund til at rynke panden. Når en autoritet, som træneren for nationens 11 udvalgte boldbegavelser, udtrykker sig så forsimplet - ja, lad os bare sige direkte dumt - træder han naturligvis mange over tæerne. Ikke alene har det afrikanske kontinent fostret adskillige blændende fodboldspillere gennem tiden. Men eftertacklinger og grove benspænd, som senegaleserne i et vist omfang var leveringsdygtige i, er en integreret del af fodboldspillet - det kan og bør ikke reduceres til et spørgsmål om gener. Var der nogen, der sagde Graversen?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her