PENGENE FOSSER ud af kirkebøssen. Den danske folkekirke har i løbet af de seneste par år kunnet notere en støt stigning i udgifterne til personale og administration. Det er især lønninger og pensioner til landets menighedsråd, der har sendt udgiftskurven op mod himmelske højder. Det er ganske vist, når alt kommer til alt, kirkens egentlige arbejdsområde - det himmelske forstås - men det øgede udgiftsniveau betyder, at der må tænkes kreativt. Folkekirkens årlige budget på fem milliarder kroner lyder unægtelig af meget, men det kniber åbenbart med at få midlerne til at slå tilstrækkeligt til. Løntilbageholdenhed og ansættelsesstop præger en del af den offentlige sektor, men kirken trækker derimod i den modsatte retning. Resultatet er, at flere af landets menighedsråd har brug for ekstraindtægter. HVORDAN SKAFFE disse penge? Her er kirkeminister Tove Fergo (V) kommet på banen med et forslag om at lade kirkerne sælge ud af den jord, der hører til præstegårdene. Det drejer sig om anslået 800 millioner kroner, der ligger og venter på de betrængte menighedsråd. I stedet for at forhøje kirkeskatten, kan menighedsrådene stikke en spade i den fede muld og hente en pose penge op. Det lyder ikke som nogen tosset idé, men der er samtidig grund til at hviske kirkeministeren i øret, at hun måske burde tøve en kende. Det er almindelig kendt, at Danmark er Europas Iran, fordi vi ikke har adskilt stat og kirke. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi betragter opsplittelsen af stat og kirke som en fundamental vigtig værdi i et moderne europæisk samfund. ET AF DE hyppige krav til vores muslimske medborgere lyder, at de skal lære, at politik og religion er to forskellige ting, og at de først kan betragtes som rigtigt integreret, når de forstår denne forskel. Hvis vi selv en dag skulle lykkes med at foretage den opdeling, bør kirken, når den således skal stå på egne ben, sørge for at have et gangstativ i form af de indbringende jorder til rådighed. De penge, der skjult ligger i jordbesiddelserne, kunne derfor vise sig at komme mere belejligt for kirken på et senere tidspunkt. At sælge ud nu kan med andre ord vise sig at være en kortsigtet løsning med mørke fremtidsperspektiver.