GENNEM ÅRENE har der i partiet Venstre været en betydelig rummelighed, hvad angår synspunkter vedrørende så vigtige emner som forurening og miljøbeskyttelse. Til den ædruelige, men gennem mange år alt for landbrugsvenlige hovedkurs har der i Danmarks Liberale Parti dog også været plads til ekstremister af typen, der mener, at forurening er noget, de intellektuelle i statsapparatet og i »bekymringsindustrien« har »opfundet«. Desværre ser det ud, som om sidstnævnte gruppe har større indflydelse på den venstreledede regerings miljøpolitik, end man troede muligt. Det fremgår tydeligt af den gyser af en rapport, som Center for Alternativ Samfundsanalyse har lavet om VK-regeringens beslutninger på miljøområdet. Frem til år 2005 er der lagt op til besparelser på mellem 16,4 og 21,3 mia. kr. Langt mere end regeringen selv har meldt ud. Og uden at regeringen har oplyst, hvad disse enorme besparelser på den statslige miljøindsats skal bruges til. REGERINGEN SKÆRER mest på den internationale miljøbistand, altså netop dér, hvor miljøkroner gør størst nytte for pengene. Men listen over miljøtiltag eller forskningsområder, der fjernes eller forringes her i Danmark, er så lang og konkret, at det, regeringen er i færd med, må beskrives som en massakre. Et voldsomt opgør med den miljøpolitiske kurs, der har præget Danmark de seneste årtier som følge af den stigende opmærksomhed omkring menneskeskabte miljøforringelser. Man må i den forbindelse undre sig såre over, at regeringen ikke har haft tid til at rådføre sig med det Institut for Miljøvurdering, som den som noget af det allerførste tog initiativ til. Den tidligere regering burde for længe siden have etableret et sådant institut. Nu blev det regeringen Anders Fogh Rasmussen, der tog initiativet, men åbenbart ikke, fordi det skulle bruges til andet end at provokere »eksperter« og »smagsdommere« på miljøområdet... Danmark er et meget rigt samfund. Et samfund, der har råd til både at rydde op efter fortidens undladelsessynder og til at gå i front, når det gælder om at udvikle teknologiske, institutionelle og demokratiske systemer på miljøområdet. Regeringen går den modsatte vej. Vi sætter vores lid til oppositionen - og til den debatglade miljøinstitutdirektør Lomborg. Hvis han er til noget, åbner han munden nu.