FOR ALLE DEM, der er trætte af fodboldspillets fylde i fjernsyn, radio og aviser og det såkaldt offentlige rum, bliver juni en frygtelig måned. Kun en øde ø i en uopdaget krog af verden vil kunne indfri kravet om spillets usynlighed og sjælens stilhed. I dag går det nemlig løs. I Sydkoreas hovedstad Seoul fløjtes verdens største show i gang klokken 13.30 dansk tid, og først en måned senere - søndag 30. juni midt på eftermiddagen i Yokohama i Japan - er det hele forbi. Derefter går der fire år med forberedelser til en ny version i Tyskland i 2006. Det er showet, der vokser og vokser. I størrelse og hysteri, i omkostninger og profit, i betydning og politisk indflydelse - dét er slutrunden om verdensmesterskabet i fodbold, VM 2002, og ubetinget den begivenhed, der optager flest mennesker i den globaliserede underholdningsindustri. FODBOLD VIL altid være alting, meget mere og lidt til. Et værksted for drømme og lidenskab, men også et spil, der både bruges og misbruges som ventil for uforløste sociale og nationale frustrationer. Fodbold er dog også det universelle sprog, der kan bygge bro mellem forskellige kulturer - det gode spil, der kan arbejde i fredens og den internationale forståelses tjeneste. En mellemfolkelig glædesbudbringer, når spillet viser sig fra sin bedste side. At to lande som Sydkorea og Japan, der er 'historiske fjender', og som har levet i et nærmest uforsonligt forhold siden Anden Verdenskrig, har kunnet gå sammen om det gigantiske arrangement, fortæller om spillets kolossale magt: at det kan bryde ind i politiske spændingsfelter og udfordre to nationer, der i dag er den asiatiske verdensdels økonomiske stormagter og konkurrenter. Trods had, trods bitterhed og hårde ord i medierne i begge lande har Sydkorea og Japan skabt et samarbejde - fordi fodboldspillet krævede det. I DANMARK vil dagens åbningskamp mellem de regerende verdensmestre fra Frankrig og Senegal fra det fodboldblomstrende Afrika næppe lægge gaderne øde. Kampen spilles midt i forretningen Danmarks åbningstid, og da showet gentages på tv-skærmen hen over dagen, så vil kun de mest trængende benytte sig af flextid eller simulere en sen forårsforkølelse for at se kampen direkte. I morgen formiddag vil alting dog være anderledes - for da kommer det danske hold på banen i den sydkoreanske by Ulsan. Modstanderen er Uruguay, og det vil være en forestilling, der samler over to millioner seere i hjemmene og mange tusinder på Rådhuspladsen i København, hvor Politiken byder på storskærmsfodbold og fællesskab. Og alle skal være så hjertelig velkommen, for det gode spil fodbold fortjener en festlig ramme.