PIA KJÆRSGAARD er ikke racist. Det fik lederen af Dansk Folkeparti forleden rettens ord for. Beskyldningen om racisme er alvorlig. Næppe nogen betegnelse kan i dén grad bruges - og flittigt misbruges - til at udelukke folk fra det pæne selskab. Har man først den grimme betegnelse hængende på sig, er man hurtigt sat i bås med Ku Klux Klan, nazister og apartheidtilhængere. Racismeparagraffen skal naturligvis fortsat bevares. Men hvor racister - enten de er europæere, asiater eller afrikanere - normalt forstår sig selv og deres påståede overlegenhed over andre racer ud fra et biologisk princip, så bygger Pia Kjærsgaard sin skelnen mellem mennesker på et kulturelt grundlag. Hun er chauvinist, i den forstand at hun foretrækker alt, hvad hun forstår ved Danmark og danskhed, frem for andre nationer og kulturer. Det betyder, at hun udtaler sig nedsættende om mennesker, der ikke ligner hende selv og de folk, hun repræsenterer, men hun afviser ikke 'de andre', fordi de har mørk hud eller brune øjne. Men gør det hendes forskelsbehandling mere acceptabel? Nej, og netop derfor kunne man ønske, at nogle af de især venstreorienterede aktivister, som hyppigt beskylder Pia Kjærsgaard for at være racist, ville forstå, at de kun skader deres egen sag og styrker deres modstander, når de farer frem med beskyldninger, som hverken holder i retten eller for en nærmere historisk analyse. Det kan sagtens lade sig gøre at forholde sig substantielt til kernen af Pia Kjærsgaards logik uden skulle spille 'racekortet'. Som om det ikke var alt rigeligt, at hun er ultranationalist, diskriminerende, snæversynet og chauvinistisk!