MELODI GRAND PRIX er et af de få tv-fænomener, der hævet over enhver diskussion er blevet bedre med årene. Deltagerne tør mere, de gumpetunge og rent folkloristiske indslag er blevet færre, ja, showet har efterhånden forladt det støvet radiofoniske til fordel for noget, der næsten ligner atmosfæren ved en 'rigtig' popkoncert. Hvad enten man skruer den ironiske distance på eller ej, hvad enten det er musikken eller ritualerne, man nyder, så er det for de fleste blevet en af årets store, fornøjelige tv-begivenheder. Og selvfølgelig blev det lidt sjovere, da Danmark vandt for to år siden, fik hele cirkusset til hovedstaden og oven i købet fik en fornem andenplads året efter. I en tid, hvor der såmænd er nok at ærgre sig over ude og hjemme, skulle Det Europæiske Melodi Grand Prix gerne have lov til at forblive en ø af uforpligtende mellemfolkelig morskab og familiehygge. I DET LYS ER det ærligt talt lidt af en nedtur, ikke så meget at Danmark tabte lørdag aften, men at vi ikke kan tackle nederlaget bedre. Lige nu optræder både DR, kunstneren, komponisten og så videre som noget af det værste, der findes: dårlige tabere. Var det et mafiøst komplot, da Danmark for to år siden vandt Melodi Grand Prix? Var der kammerateri eller ligefrem snyd med i spillet, da Danmark sidste år i Parken klarede sig til en fornem andenplads i hård konkurrence med andre gode bidrag? Selvfølgelig var der ikke det, og selvfølgelig er det heller ikke derfor, vi blev nummer sjok i lørdags. Det var da en o.k. melodi og tekst, vi stillede op med. Og Malene ser da både sød ud og synger fint. Men hun formåede altså ikke at bjergtage hverken publikum i salen eller de tusinder, der så med og stemte. Ærlig talt: Nogen skulle jo tabe. Selv om vi da også her på Politiken synes, at der var en del bidrag, der var ringere end det danske, så skyldes nedturen da først og fremmest, at vi var gået i nationalt selvsving efter to års succes. Svenskerne, der ikke nåede til tops med et nummer, der i den grad nåede ud over rampen, har da meget mere at klage over. Stop klynkeriet, op med humøret, vi er med igen i 2004.