FORHANDLINGERNE mellem finansministeren og formanden for Kommunernes Landsforening om næste års økonomi startede i går. Men allerede nu tegner der sig en sikker taber: skolebørnene. Forhandlerne har nemlig forud for møderne i Finansministeriets mødesal lavet en aftale, hvor kommunerne accepterer at spænde livremmen ind, men til gengæld får større råderum og selvbestemmelse til at bestemme hvordan. Det 'råderum' tegner ikke til at blive et rart sted for skolebørnene at opholde sig. Væk med klasserne, lav større hold og udskift lærere med dygtige elever er nogle af de bud, som KL har meddelt omverdenen. Det bliver iklædt et sprog om pædagogisk nytænkning, men reelt udspringer det af, at kommunerne ønsker frihed til at spare på skoleområdet. EFTER den udmelding, er det trist, at regeringen imødekommer kommunernes ønske om mere decentralisering på skoleområdet. KL's udmelding vil føre til ringere undervisning. Der kan godt eksperimenteres med undervisningsformerne i folkeskolen - det bliver der i vidt omfang allerede - men det kræver, at der afsættes tid og ressourcer til det, og det er jo det modsatte, som er hensigten. Og hvorfor er det nu lige, at kommunerne skal præmieres for de mange eksempler på forsømte skoler med mere selvbestemmelse og lokalstyre? DER ER ikke behov for mere decentralisering på folkeskoleområdet. Tværtimod. Der er brug for centralisering, hvor regeringen kan udstikke mere præcise mål og rammer for folkeskolens arbejde og for driften af skolerne. Det er kun godt en måned siden, at Ulla Tørnæs fremlagde sin ambition '10 skridt mod en bedre folkeskole' med gode bud til udviklingen af folkeskolen. En udvikling som ikke kan gennemføres uden penge. Konfronteret med dette henviste ministeren igen og igen til kommuneforhandlingerne, og til at hun var sikker på, at kommunerne ligesom hun selv gerne vil prioritere folkeskolen og vil være med til at udvikle den. Desværre har hendes velvilje ikke smittet af på hendes partifæller i Finansministeriet og KL. Så konklusionen er, at folkeskolen er ramt af forsømmelse og for meget 'råderum', både i landets kommuner og i partiet Venstre.