I FARUM ER Peter Brixtofte endelig ude, men det store spørgsmål er, hvem der egentlig er inde - og er Brixtofte nu også helt ude? Sæbeoperaen i det nordsjællandske fortsætter ufortrødent med både gengangere og nye skikkelser i rollerne som ufrivilligt komiske indslag. Og stadigvæk er det fantastisk nok den detroniserede bykonge, hvis navn for altid vil være forbundet med pamperiseret forspist- og fordrukkenhed, der trækker i trådene. Det er muligt, at det i kredsen af venstrefolk er muligt at finde en, der er ubesmittet af den mafiøse kultur, som har hersket i den liberale fristad, men vi tvivler ærlig talt. Sagen er jo, at det, som har stået på i årevis i Farum, ikke kan isoleres til personen Peter Brixtofte. Præsten har ladet det dryppe på degnene - og måske meget mere end det. Advokat Jens Hoffmeyer, der i søndags nedlagde sit formandskab for Venstres lokale vælgerforening i protest mod forholdene, rettede inden sin exit så alvorlige anklager - om egentligt bedrageri - mod partifæller i byrådet, at Farums borgere må opleve magtskiftet fra Brixtofte til en ny venstremand som utilstrækkeligt. Usikkerheden tydeliggør behovet for, at Farum frem til næste valgperiode styres udefra, det vil sige af Indenrigsministeriet. Allerbedst i kombination med, at den politiske ledelse overgår til en fra den utrættelige opposition, hvor man heldigvis endnu finder folkevalgte med den fornødne legitimitet og respekt for folkestyret.SITUATIONEN i Farum er helt ekstraordinær, men også for ekstraordinære situationer bør der eksistere lovgivning, som kan tages i brug, når folkevalgte misbruger deres mandat. Hvis ikke regeringen, der har haft katastrofalt megen tålmodighed med Brixtofte, kan tage sig sammen, bør den underligt usynlige opposition i Folketinget lave det benarbejde, der skal til for at samle et bredt flertal om en lex Brixtofte. En lov, som kan beskytte kommuner mod at havne i det økonomiske, politiske og omdømmemæssige uføre, som Farum er havnet i.