MED DRABET på den politiske komet Pim Fortuyn er Holland i chok, og det politiske landskab i Europa endnu en gang rystet af dødelig vold. Morderen er ved redaktionens afslutning endnu ukendt, men uanset hvilket motiv der ligger bag mordet, vil det ryste det fredelige europæiske land endnu mere, end den veltalende og karismatiske Fortuyn allerede havde rystet landets politiske establishment med sin gennemslagskraftige kritik af både indvandring og af islam. HVOR LANGT den utraditionelle professor i sociologi, der var erklæret bøsse, ville have drevet det i Holland, vil ingen nu få at vide. Både de aktuelle opinionsmålinger og den store opslutning bag ham ved kommunalvalget i Rotterdam i marts, mere end antydede, at Holland i Fortuyn havde en politiker, som ville kunne have drevet det om end meget vidt. Fortuyn var en mester i at bruge medierne til at kommunikere sine budskaber, der brød med den knæsatte vilje til multikulturel sameksistens, som hersker i det liberale Holland, hvor ti procent af befolkningen er af fremmed herkomst. Fortuyn opnåede på rekordtid stor tilslutning fra meget forskellige vælgergrupper - også fra overraskende mange indvandrere, der blandt andet var tiltalt af hans strenge lov og orden-krav. Fortuyn var dog primært populær i de vælgersegmenter, som også i andre europæiske lande kræver, at tilstrømningen af fremmede holder op. Hertil kommer, at Fortuyns kritik af islam som en umoderne og intolerant religion - både over for kvinder og homoseksuelle - gav ham tilhængere blandt vælgere, der normalt ikke føler sig tiltrukket af populistiske løsninger. Fortuyn var modsat Le Pen en indædt forsvarer af moderniteten og modstander af racisme og antisemitisme. DET ER HELT uklart, hvordan mordet vil påvirke det hollandske parlamentsvalg, som finder sted i næste uge. Selvom man kan forestille sig en hel del sympatistemmer, vil den myrdede politikers arvtagere få svært ved at løfte arven efter ham i det lange løb. Fortuyn brød med en række politiske tabuer i Holland, og effekten af det er såmænd stor nok, men han var i sjælden grad en enmandshær. Denne hær er nu slået ned på den mest modbydelige vis. Uanset hvor uenig man måtte være med Fortuyns på mange måder ubehagelige politik, burde det have været vælgerne, ikke en morders feje kugler, der havde afgjort hans skæbne.