ET LETTELSENS SUK gik igennem landets amts- og kommunekontorer, da de ansatte i denne uge stemte ja til overenskomsterne. Med afgørelsen får arbejdsgiverne opfyldt ønsket om en udbygning af lønsystemet ny løn, hvor de ansatte kan belønnes for ekstra kvalifikationer og funktioner. Men selvom aftalen tilgodeser arbejdsgivernes ønsker, bør de ikke læne sig tilbage. Det knebne ja viser, at ny løn er havnet i en massiv tillidskrise. Lærere og sygeplejersker har mistet troen på systemet. Det er synd. For grundideen bag ny løn er god. Hvis den offentlige sektor skal sikre kvalificeret arbejdskraft og appellere til de små årgange, er det på høje tid, at der bliver gjort op med de stive lønsystemer, hvor lønnen kun afgøres af anciennitet. Indtil lanceringen af ny løn i 1998 var størrelsen af lønchecken ligefrem proportional med antallet af grå hår, mens der ikke var nogen belønning til de særligt dygtige medarbejdere. NY LØN skulle gøre op med den tradition. Men desværre er der tegn på, at både arbejdsgivere og de ansattes chefforhandlere er ved at tabe den gode idé på gulvet. De har nemlig valgt at trække det samme system ned over hovedet på samtlige 650.000 ansatte, på trods af at de varetager vidt forskellige opgaver. Mange institutioner har samtidig haft svært ved at følge med. Det har flere steder givet det uheldige resultat, at kriterierne for tildeling af løntillæg har været både uigennemskuelige og uretfærdige. Ofte er de afsatte penge ligefrem ikke blevet udbetalt. Skal ny løn fungere og medvirke til at forbedre det offentliges tiltrækningskraft, er det på høje tid, at arbejdsgiverne letter gumpen og erkender, at de skal levere en langt større indsats, når lønnen ikke længere reguleres mekanisk. SØRGELIGT NOK har lønsystemets børnesygdomme tjent som en belejlig undskyldning for at slå bak og drømme om det gamle solidariske lønsystem. Lærernes standardindvending er, at man ikke kan lave objektive mål for kvaliteten af lærergerningen, mens sygeplejerskerne kalder det uretfærdigt at give individuelle tillæg på arbejdspladser, hvor alle løfter i flok. Begge dele er vrøvl. Nøjagtig de samme forhold gør sig gældende på tusinder af danske arbejdspladser i servicesektoren, uden at det skaber uoverstigelige problemer. Tværtimod er det i langt højere grad muligt at give løn som fortjent.