DET YDERSTE højre er igen en synlig politisk faktor i det meste af Europa. Le Pens triumf i Frankrig er kun det seneste eksempel. Hvorfor? Baggrunden er de problemer, den utryghed og den debat, som følger af den øgede tilstedeværelse af indvandrere, flygtninge og deres børn i de europæiske samfund. Så vidt, så selvfølgeligt. Men hvorfor er det egentlig den yderste højrefløj, der har politisk fordel af den debat og de udfordringer? Svaret kan synes indlysende, men fortjener at blive formuleret klart. Jo, det yderste højres konkurrencefordel er, at det er her, man er mest imod 'de fremmede'. Udlændingespørgsmålet, som vi kalder det herhjemme, har gjort højreorienteret tankegods, der ellers var forsvundet ud af den offentlige debat efter Anden Verdenskrig, aktuelt igen. Det gælder forherligelsen af det nationale og folkelige fællesskab. Den skarpe afgrænsning mellem 'dem' og 'os'. Behovet for at holde sammen mod ydre og indre fjender. Tilbøjeligheden til at forklare alle samfundets dårligdomme med negative egenskaber hos dem, der ikke tilhører ens egen nationalitet. Samt behovet for at tage håndfaste, om nødvendigt brutale metoder i brug over for 'de andre'. NATIONALISMEN OG intolerancen kolporteres naturligvis i mange, mere eller mindre ekstreme varianter. Der er forskel på en Le Pen, som vil genindføre dødsstraffen, deportere i stor stil og give 'ægte franskmænd' forrang overalt, og på vores egen Pia Kjærsgaard, der nøjes med at injuriere muslimer og være superstrammer på området. Grundholdningen om, at 'vi' skal beskytte os mod 'dem', at tolerance er misforstået blødsødenhed, og at brutalitet er en løsning, er imidlertid klassisk højreorienteret tankegods. I Europa, hvor nationalstaten er opfundet, er vi nybegyndere udi det multietniske og har endnu ikke fundet svar på alle de udfordringer, som indvandring og globalisering stiller os over for. Men uanset hvor store eller små problemerne er, og uanset hvilket miks af liberale og sociale løsninger man går ind for, så burde vi dog være klar over, at svarene skal findes et andet sted end i en højrefløjstænkning, der spillede blodigt fallit i det 20. århundrede. At gøre hele grupper af medmennesker til et problem og til årsag til alle mulige andre problemer har aldrig ført til andet end konfrontationer og katastrofer. Højreekstremismen er en blindgyde, vi allerede har besøgt.