DEN KATOLSKE KIRKE har altid haft det svært med sex. I århundreder har kirken forlangt, at dens præster afstod helt fra det og udelukkende helligede sig Jesus og udbredelsen af den kristne tro. Et hårdt krav, som det med al tydelighed er fremgået af de seneste måneders afsløringer af katolske præsters seksuelle misbrug af børn i USA, et krav, som mange præster ikke kan leve op til. Det har vist sig, at dusinvis af amerikanske katolske præster har misbrugt børn, og for at gøre ondt værre har præsternes overordnede i en række tilfælde dækket over det. Skandalen har antaget uhyre dimensioner. Kirken bliver sagsøgt for milliarder, og i dag har paven kaldt de amerikanske kardinaler til et krisemøde i Vatikanet. Nu udgør antallet af pædofile præster givet kun en meget lille brøkdel af det samlede antal katolske præster, så der er bestemt ingen grund til at mistænkeliggøre den katolske kirke som sådan. Alligevel må man håbe, at skandalen giver anledning til nogle mere principielle overvejelser på dagens møde. DE PÆDOFILE præster afspejler nemlig et mere grundlæggende problem for den katolske kirke: vanskelighederne ved at finde egnede præster. Færre søger hvervet som præst, og det har tvunget kirken til at optage mindre egnede kandidater og dermed skabt grobund for den nuværende krise. Det er der givet flere årsager til, men at kravet om cølibat har været medvirkende, kan der ikke være megen tvivl om. At forlange, at præster afstår fra en så central del af tilværelsen som seksualiteten, var muligvis fornuftigt i middelalderen, hvor det beskyttede kirken mod at blive feudal. Men i vore dage tager det ikke bare lysten fra mange potentielle præster, det har i høj grad været medvirkende til at skabe en katolsk kirke, hvor mange er homoseksuelle og en del åbenbart pædofile. Kravet om cølibat fremgår ikke af Biblen og vil derfor kunne ændres ved en kirkelig beslutning. En sådan beslutning vil givet tage år at gennemføre, men dagens møde bør være første skridt.