MENS HJÆLPEARBEJDERE, udenrigskorrespondenter m.fl. stadig forsøger at få et overblik over, hvor mange mennesker der har mistet livet i flygtningelejren i Jenin - har den israelske hærs voldsomme fremfærd karakter af en egentlig massakre? - vokser protesten mod den blodige konflikt mange steder i verden. Her i Danmark har der i takt med konfliktens eskalering jævnligt været demonstrationer til støtte for henholdsvis Israel og det palæstinensiske folk, konfliktens to parter, men vi har også set manifestationer, hvor det er konfliktens civile ofre i begge lejre, der har været i centrum. Et eksempel på dette var en gruppe danske jøders demonstration i sidste uge mod Sharons krigskurs. Selvom der har været episoder, hvor politiet har måttet gribe ind, har de fleste manifestationer heldigvis været uden voldelige episoder, men følelserne er store, og det kan hurtigt gå galt. I weekenden blev en enkelt kristen demonstrant, der ville vise sin sympati med Israel, hugget i hovedet med en økse af ukendte palæstinensiske gerningsmænd. Om de har læst den islamiske organisation Hizb-ut- Tahrirs danske hjemmeside, ved vi ikke, men det er en kendsgerning, at organisationen her opildner til drab på jøder i Danmark. HIZB-UT-TAHRIRS afskyelige retorik, som Mosaisk Troessamfund i går politianmeldte, er et forstemmende udtryk for, hvad der kan ske, når voldens logik sejrer. Alle, der ønsker freden tilbage i Mellemøsten, må på det bestemteste tage afstand fra den grundlæggende intolerance og menneskefjendskhed, som den islamiske ekstremist-gruppering giver udtryk for. Netop når vi føler os allermest afmægtige over for krig og ufred, gælder det om at holde fast i de kerneværdier, som er vores eneste effektive bolværk mod barbariet: respekten for de rettigheder, som det pluralistiske retssamfund giver os. Vi skal ytre os, bruge vores ret til at demonstrere, give udtryk for vores støtte eller afsky - og vi skal give dem, vi måtte være hundrede procent uenige med, lov til nøjagtig det samme - hvis de vel at mærke accepterer den grundlæggende præmis: at vi dyster på ideer, ikke korporligt. Der går en lige linje mellem at hugge en dansk demonstrant i hovedet med en økse, fordi han har en holdning, man ikke kan lide, og de voldshandlinger, som rammer uskyldige mennesker i Mellemøsten i denne tid. Der går en lige linje fra de værste kapitler i menneskehedens historie til det had, Hizb-ut-Tahrir udtrykker. Det er ikke altid nemt at være til eksamen, men på en måde er det det, vi alle sammen er i denne tid, hvor en ustyrlig voldsspiral i et land langt væk rejser så stærke følelser i os. Vi er til eksamen over for hinanden, og det, vi skal præstere og omvendt har lov at håbe på fra andre, er - god opførsel. Alternativet fører, som vi ser det, både i Israel og på Hizb-ut-Tahrirs hjemmeside, dybt, dybt ind i mørket.