FRISTADEN CHRISTIANIA har siden 1971 drillet det borgerlige Danmark, men de senere år har det knebet noget. På den ene side er stadens beboere blevet noget nær pæne borgere; på den anden side er staden blevet infiltreret af en pusherkriminalitet, som ikke har meget med politiske provokationer at gøre. Det er såmænd bare kriminalitet, og den slags skal man jo ikke gøre meget andet væsen ud af end at forsøge at få den standset. Men nu er der kommet en ny borgerlig regering, som for det første gør christianitterne den glæde at være lidt provokeret af dem: Det er godt og hyggeligt og næsten som i gamle dage. Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) og krigskommandogeneral Helge Adam Møller (K) gør et behjertet forsøg på at få den indre christianit op i de fredelige gamle rårygere, og det skal sikkert nok lykkes og dermed sikre fristaden en vis livstidsforlængelse. Men Jensby og Møller har også sat sig et andet mål, nemlig at få hashhandelen på Christiania stoppet. Hvis ikke det lykkes, siger de, så vil de stoppe selve Christiania. Jamen: Det er jo den omvendte verden. DET, DER skal og bør stoppes, er handelen med hårde stoffer og infiltrationen af kriminelle ikke-christianitter. Her burde det borgerlige Danmark og det borgerlige Christiania være i stand til at gøre fælles sag. Men at standse hashhandelen, det være sig på Christiania eller noget andet sted, er jo for det første en umulighed; og for det andet er det en sikker måde at holde liv i den kriminelle handel på. Det er det stik modsatte, som er vejen frem: Christiania bør (som et eksperiment, der senere kan udvides til hele landet) have lov til fri hashhandel. Til gengæld skal både de hårde stoffer og de kriminelle hældes ud. Så ved vi, både hvor vi har christianitterne, de kriminelle (i spjældet) og hashhandelen (i Pusher Street). Mens Jensby og Møller må nøjes med at slås med hinanden.