FORLEDEN SØNDAG sad 143.000 børn i alderen 3-14 og så tv-billeder af en myrdet sadist i et jernbur. Børnene så 'Rejseholdet' sammen med to millioner andre mennesker i Danmark. Klokken var otte søndag aften, ugens bedste sendetid, familien samlet foran tv - jf. dagens artikler i PS. Det er ikke godt for børn at se den slags billeder. Der må udføres meget psykologisk hjælpearbejde mandag formiddag rundt omkring i danske skoleklasser. Og billederne i 'Rejseholdet' er jo desværre kun en lille del af det veritable bombardement med perversiteter, tidens børn udsættes for. På enhver computerskærm med internet er der kun to klik til billeder af anal- og dyresex, til pædofili og pornografi i alle dens former, herunder de mest perverterede. Frivilligt og ufrivilligt udsættes børn for meget voldsomme påvirkninger i nutidens pornoficerede samfund. Og det må være muligt at forholde sig eftertænksomt og ansvarligt til dette problem uden straks at køre ned i klicheer og automatreaktioner. DER ER navnlig tre påstande, som pr. refleks har det med at hindre al videre diskussion. Først påstanden om, at det hele er overdrevet, og at børn slet ikke påvirkes af, hvad de ser. En tåbelig påstand, der dagligt dementeres af de effektive børnereklamer. Dernæst den tekniske påstand: Hvordan skulle man rent teknisk kunne hindre børn i at se såvel 'Rejseholdet' som internettets pornosider? Hertil skal foreløbig kun siges, at måske kunne vi begynde med at diskutere ansvarligheden, og så kunne vi tage det tekniske bagefter? Endelig er der den helt store påstand: dén om 'frisind'. Ingen, heller ikke børn, må forholdes adgang til noget som helst, mener visse misforstået 'frisindede' - og forveksler frihed med tvangspornoficering. Det kan ikke passe, at danske børn, længe inden de er begyndt at forstå deres egen seksualitet, skal bombarderes med perversioner i et sådant omfang, at de tror, det perverse er normalt. Kunne vi få lov at tage en frisindet diskussion af det problem?