MIDT I den syndflod af forslag og debatemner, der for tiden vælter ind over uddannelsesområdet, kan der være grund til at fremhæve, når regeringen har fat i en lang ende. Landets universitetsrektorer protesterer højlydt over, at udenlandske studerende, der nægtes optagelse på et dansk universitet, nu skal kunne klage over et afslag. De benægter samtidig, at der overhovedet skulle være et problem på området. Det er simpelthen ikke rigtigt. Det tog lang tid, før danske universiteter fik øjnene op for, at det har værdi for danske studerende at læse i udlandet, og det var længe svært at få anerkendelse herhjemme for resultater, der var opnået ude. Som en absurd sidevirkning af udlændingepakken har regeringen i øvrigt tænkt sig at spænde ben for den udvikling (danskere fortaber over en kam deres sociale rettigheder efter et år i udlandet), men det er en anden historie. Regeringen har ret i, at der er kvalificerede udlændinge, der afvises. Roskilde Universitetscenter, hvis rektor for tiden tegner de højere læreanstalter, burde være den nærmeste til at vide det. I Roskilde har man for eksempel afvist at optage udlændinge på overbygningen med den mildest talt tynde begrundelse, at de ikke har prøvet projektarbejdet på RUC's basisuddannelse. Rektorerne siger, at de ikke kan tage ansvaret for det faglige niveau, hvis universiteterne kan underkendes på dette punkt. Rektorerne glemmer, at det, universiteterne har ansvaret for, er, hvilket niveau deres kandidater har ved afgang. Hvad optagelseskravene angår, har universiteterne i snart 30 år accepteret, at erhvervsarbejde uden antydning af akademisk indhold er 'kvalificerende'. Hvordan det nuværende optagelsessystem kan forenes med de fine fornemmelser, universiteterne her udstiller, er svært at se. Videnskabsminister Helge Sander lægger op til en forsøgsordning. Den bør hilses velkommen. Forhåbentlig vil den medføre, at universiteterne selv anlægger så liberal en praksis, at problemet ophører med at eksistere.