HISTORIEN OM KOOPERATIONEN er historien om en arbejderbevægelse, der engang gik på tre ben. Det ene ben hed Socialdemokratiet. Det andet fagbevægelsen. Og det tredje kooperationen. Siden da er arbejderbevægelsen blevet noget mere etbenet. Det har løsrivelsen fra Socialdemokratiet og en trist skæbne for kooperationens største virksomheder sørget for. Kooperationen bygger dog stadig på en prisværdig ambition om at skabe virksomheder, der ikke kun har profit som mål, men som også vil fremme solidariteten og have en etisk forsvarlig produktion. Men akkurat som alle andre virksomheder skal kooperation drives professionelt. Og derfor er det velgørende at se, at fagbevægelsen nu vil diskutere grundlaget for kooperationens virksomheder. Det skal blandt andet være slut med at støtte underskudsgivende virksomheder, ligesom bestyrelserne skal åbnes op for andre end fagforeningsfolk. Det er på høje tid, at der bliver ryddet op. Men desværre har uprofessionalisme og kammerateri allerede gjort så stor skade på kooperationen, at der er begrundet frygt for, at oprydningen kommer for sent. Eksempelvis er der ikke lagt op til regler om, hvor mange bestyrelsesposter en person må have. SAGEN OM SiD's forhold til J&B Enterprise er en kedelig påmindelse om, at kooperationen mangler ordentlige spilleregler. Det er SiD-formand Poul Erik Skov Christensens sammenblanding af privatøkonomi og bestyrelsesansvar et trist eksempel på. Dermed ikke sagt, at SiD-formanden har handlet i strid med reglerne. Sagen udstiller blot en bevægelse med et fatalt fravær af klare spilleregler. Fint nok, hvis der kun er ærlige mennesker i systemet. For kooperationens skyld bør fagbevægelsen gå endnu grundigere til værks end de kosmetiske ændringer, der er lagt op til. Og man kan passende starte med at lade sig inspirere af det private erhvervsliv, der er i fuld gang med at rydde op i kammerateriet på baggrund af anbefalingerne i den såkaldte Nørby-rapport om god selskabsledelse.