0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

På glatis

Ellemann & Co. løber fra ansvaret

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

ROYAL GREENLAND bliver med god grund kaldt krumtappen i det grønlandske samfund. Med langt over 2.000 ansatte er det svært at finde en bygd eller en familie i Grønland, som ikke på en eller anden måde er i berøring med fiskerikoncernen.

Derfor giver det massive efterdønninger, når virksomheden nu præsenterer endnu et katastroferegnskab. Med et underskud på 286 mio. kr. er det svært at komme uden om nye fabrikslukninger og fyringer.

Det påtrængende spørgsmål er selvfølgelig, hvordan det kunne gå så galt.

Ikke overraskende har Uffe Ellemann-Jensen, der tirsdag blev fyret som bestyrelsesformand, rettet skytset mod hjemmestyret. I stedet for at få lov til at bruge kræfterne på forretningen er Royal Greenland ustandselig blevet tvunget til at tage tungtvejende hensyn til det grønlandske samfund, lyder det fra den tidligere udenrigsminister.

DET VILLE klæde Uffe Ellemann-Jensen, hvis han samtidig rettede blikket mod sig selv og de tidligere ministre, han samlede om bestyrelsesbordet hos Royal Greenland. Det er ikke just novicer ud i bestyrelsesarbejdet, der har ladet sig lokke til Grønland. Tidligere finansminister Knud Heinesen sidder som bekendt for enden af bestyrelsesbordene i DSB og TDC, mens tidligere industriminister Niels Wilhjelm sidder i en lang række af A.P. Møller Gruppens bestyrelser.

Alle tre har siddet i Royal Greenlands bestyrelse i flere år og må tage deres vægtige del af ansvaret for de kaotiske tilstande, der har fået Royal Greenland til at fremstå som en ren bananrepublik.

Vi nævner i flæng de gyldne håndtryk på 14 millioner kroner, som bestyrelsen tilsyneladende ikke kendte til, de fortsatte tab på en amatøragtig indførelse af et nyt edb-system, investeringen i en tabsgivende rejefabrik i Canada og den fortsatte drift af fabrikker, som kun bruger en fjerdedel af produktionskapaciteten. For slet ikke at tale om værdier for 135 millioner kroner, der ifølge regnskabet »ikke forefandtes ved et fysisk besøg på stedet«.

Det er frem for alt denne perlerække, der har sendt Royal Greenland på katastrofekurs og ikke det grønlandske hjemmestyre.

Men det betyder omvendt ikke, at det er særlig klogt at erstatte de tre danskere med håndplukkede folk, der nu blindt adlyder hjemmestyret.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere