DET DANSKE forbud mod hash har i årtier virket både meningsløst, tilfældigt og forkert, men en mulig bund blev dog nået i mandags, da byretten i Horsens dømte en 30-årig skleroseramt mand for at have været i besiddelse af 32 gram hash. Mandens forbrydelse var at bruge hash som en slags smertestillende medicin for at lindre sin sklerose, en rimelig nok grund skulle man mene, men den holdt altså ikke i byretten. Den 30-årige havde selv henledt politiets opmærksomhed på sit forbrug ved over internettet at udbyde hash til andre med stærke smerter, og den provokation sad ordensmagten ikke overhørig. Man skaffede en ransagnings-kendelse, mødte op i mandens hjem og fandt for omkring 1.500 kroner hash liggende på sofabordet. Og i mandags faldt hammeren. HELT ÆRLIGT. Skulle vi og ikke mindst byretten ikke lige klappe hesten? En ting er at være modstandere af hash. Som det flere gange er blevet fremført på denne plads forekommer forbuddet mod hash - der ikke er giftigt og ikke fører til narkomani - primært at tjene til at kriminalisere miljøet og forringe produktet uden at mindske efter-spørgslen. Men også når man ser bort fra den mere generelle diskussion om forbuddet mod hash, virker dommen fra Horsens unødig skrap. Manden havde en ret beskeden mængde hash, som han brugte til at lindre sin kroniske sygdom - hvad erfaringer fra USA og Canada viser, hash kan. Er det virkelig den slags, som politiet og retsvæsnet skal bruge deres beskedne ressourcer til at bekæmpe? IKKE EFTER vores mening. Der ligner sagen mest af alt en illustration af proportionsfordrejning. Skal dommen vendes til noget positivt, kan man håbe, at den på kort sigt får Sundhedsstyrelsen til at løsne op for behandling med hashpiller og på længere sigt baner vejen for en legalisering af hash i Danmark.