DA STATSMINISTER Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale forberedte nationen på indholdet af regeringens finanslovs-forslag, brugte han udtrykket 'ramaskrig', om den reaktion han forventede at få, når regeringens planer om lukning af diverse råd og nævn blev kendt. Han tog fejl. Selvom kritikken ganske rigtigt var højrøstet, var det planerne om omfattende besparelser på uddannelsesområdet, der afstedkom det højeste ramaskrig. Som med én stemme blev de planlagte nedskæringer på erhvervsuddannelserne og på universiteterne udsat for sønderlemmende kritik fra alle sider. Fra små og store virksomheder, fra de toneangivende erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer og faglige organisationer, fra oppositionen i Folketinget, berørte elever og studerende ikke mindst - og såmænd også fra menige medlemmer af de to regeringspartiers folketings-grupper. Hvordan kan en erhvervsvenlig regering, der gang på gang og med rette kritiserede den tidligere regerings uddannelsespolitik dog finde på at skære ned lige netop dér, hvor der er brug for at ruste danskerne allermest, hvis Danmark skal klare sig i det globaliserede videnssamfund? Regeringen havde end ikke prioriteret mellem kvalifikationsområderne, men havde ladet grønthøsteren barbere samtlige uddannelsesbudgetter i stedet for blandt andet at have styrket de tekniske erhvervsuddannelser, som i en årrække har været stærkt nødlidende, og som er afgørende for erhvervslivet. I WEEKENDEN kastede regeringens førstemand så håndklædet i ringen på en facon, der måtte give indtryk af, at V og K's uddannelsespolitiske ordfører og undervisningsministeren fra starten har forsvaret en håbløs sag. Der vil alligevel ikke blive skåret ned. »Det var en fejl«, siger Anders Fogh Rasmussen nu. Hvis det er udtryk for en vilje til at lytte til kritik og sadle om, fortjener statsministeren ros, selv om kovendingen vil blive opfattet som et stort prestigetab. Når det er sagt, så efterlader den hurtige kapitulation en ikke ringe tvivl om lødigheden af de øvrige besparelser i den i hast sammenflikkede finanslov. Ikke mindst, hvad angår en stor del af de besparelser, som har ramt den statslige ekspertise på flere udviklingsområder. For almindelige mennesker er de sværere at få øje på, de afstedkommer ikke voldsomme brugerreaktioner, som dem, der har rejst sig fra erhvervsskolernes elever (der ellers sjældent får ørenlyd), men er de mon lige så problematiske?