135 CENTIMETER. Så lille er afstanden mellem bilbroen og togbroen over Storebælt, der natten til tirsdag krævede sit andet offer på bare halvanden måned. Første gang var det en estisk mand, denne gang en 29- årig dansker. Begge overså i nattens mørke hullet mellem de to broer og styrtede i døden i det iskolde vand 18 meter nede. Meget mere tragisk, nyttesløst og overflødigt et endeligt skal man lede længe efter, og den seneste ulykke har helt naturligt optaget mange mennesker og sat spørgsmålstegn ved sikkerheden på broen. De kommende måneder må der derfor foretages en grundig teknisk undersøgelse af, hvilke muligheder der er for at forbedre sikkerheden på en af Danmarks smukkeste broer. Ikke blot for at forhindre fremtidige ulykker fra bilbroen, men bestemt også fra togbroen, hvor det ikke kræver megen fantasi at forestille sig, hvor galt det kan gå, hvis der for eksempel opstår brand i et tog og paniske passagerer flygter for ilden. NÅR UNDERSØGELSEN foreligger, og mulighederne for at forbedre sikkerheden er identificeret, er det til gengæld afgørende, at der foretages en nøje vurdering af omkostningerne. Som det i samarbejde med Radioavisen og Københavns Radio blev dokumenteret i avisen for nogle måneder siden, skorter det nemlig bestemt ikke på farer i den danske trafik. Der er andre broer med dårlig afmærkning, masser af farlige sving og steder, hvor et vejbump eller to formentlig ville kunne redde mange fra død og elendighed. I en ideel verden ville man naturligvis rette op på alle fejl og formindske risikoen mest muligt overalt. I den virkelige verden er ressourcerne desværre begrænsede, og det gælder derfor om at bruge dem bedst muligt. Så før man over hals og hoved bruger millioner på at spænde net ud eller på anden måde forbedre sikkerheden på Storebæltsbroen, må det nøje vurderes, om det er dér, problemerne er størst, og man får mest sikkerhed for pengene. Målet er at redde flest menneskeliv, uanset om det er på Storebælt eller andetsteds.