0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FLS til salg

Klog, men sen beslutning

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

FLS-KLANEN, som dækker over nogle af Danmarks rigeste mænd og kvinder, har opgivet selv at videreføre FLS Industries. I går fortalte de tre familier bag FLS, at de trækker familiemedlemmerne ud af FLS Industries' bestyrelse, og at familiernes aktiepost i koncernen nu bliver sat til salg.

Dermed har FLS-klanen erkendt, at andre er bedre til at sikre værdierne i FLS Industries, end familierne selv. En erkendelse, der er anerkendelsesværdig, men også en beslutning, som trods alt burde have været truffet tidligere.

FLS Industries blev stiftet i 1882 af Frederik Læssøe Smidth. I årene efter kom Poul Larsen og Alexander Foss til. De tre fik skabt en moderne dansk cementindustri, der inden for det første årti kunne åbne kontorer i Berlin, Paris og New York. Virksomheden har i over 100 år været en af landets mest betydningsfulde, og selv i de senere år med manglende robusthed i ledelse og ejerkreds har koncernen formået at holde sig i eliten.

Men paradoksalt nok har selve ejerfamilierne bag FLS Industries levet en anonym tilværelse, få har forsøgt at skabe sig en erhvervsmæssig karriere af betydning. Den mest kendte er Christian Kjær, men også hans talent har haft sine begrænsninger.

OG DER ER ingen talenter i sigte. Ejerne er dermed nået til et klassisk punkt. Der er tale om et vidtforgrenet net af arvinger i tredje og fjerde generation, som alle gerne vil have en mening, men ikke rigtig har noget at have meningen i.

Et salg er derfor en sund beslutning for virksomheden FLS, for medarbejdere og øvrige aktionærer. Det vil nu være muligt at finde en ny ejerstruktur, der ikke skal tage hensyn til mere eller mindre uigennemskuelige magtstrukturer mellem familierne. Det vil i fremtiden alene dreje sig om virksomhedens ve og vel.

Om den nye ejer bliver dansk eller af anden nationalitet, er sagen uvedkommende. Det afgørende er, at en virksomhed som FLS, der skal pleje mange interessenter, får en ejerstruktur, som kan øge ledelseskapacitet og skabe ny vitalitet og nye visioner, og en vej ud af det økonomiske hængedynd, som koncernen har siddet fast i gennem de seneste årtier.

Man må håbe, at beslutningen ikke er truffet på baggrund af aktuelle økonomiske problemer hos familierne, men at det er en velovervejet handling, der ikke bliver ændret, selvom kursen på FLS-aktien retter sig.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere