RUSLAND HAR taget USA's opsigelse af ABM-traktaten, der forbyder raketforsvar som det, amerikanerne er i færd med at udvikle, med bitter ro. Præsident Vladimir Putin konstaterede i en tv-tale forleden, at det var ventet, men at Moskva stadig mener, at det er et forkert skridt. Deri kan vi kun give ham ret. USA's præsident, George W. Bush, har samtidig ret i, at tiderne er ganske anderledes, end da Sovjetunionen og USA underskrev traktaten i 1972. Den slags gamle traktater skal man selvfølgelig ikke nødvendigvis hænge sig i. Men det forekommer besynderligt, at USA ikke viser større tålmodighed i betragtning af Moskvas store velvilje til i fællesskab at ændre traktaten og til at lade USA fortsætte med udvikling af sit raketforsvar. Det repræsenterer ikke nogen militær trussel imod Rusland, men den ensidige opsigelse af ABM er, som den russiske reformpolitiker Grigorij Javlinskij udtrykker det, ikke noget »pænt skridt fra en partner, især ikke efter at vi er kommet tættere på hinanden i antiterrorkoalitionen«. RUSSISKE generaler er nok tilfredse med, at Putin er blevet belønnet for sin nye stærkt pro-amerikanske politik med en ydmygelse i al offentlighed. De vil bruge det til at kræve flere penge, ud fra devisen at man aldrig kan stole på amerikanerne. Når Bush har taget dette skridt netop nu, hænger det nok sammen med det, som ligner en sejr i Afghanistan. Harmoni med Moskva har ikke længere samme centrale betydning. Og Bush ser formentlig alligevel Moskvas opbakning sikret, efter at Putin tydeligt har vist erkendelse af, at Rusland behøver Vesten, mere end Vesten behøver Rusland. Det er især nedtrykkende, at USA går enegang med et raketforsvar, som terrorangrebet 11. september turde have vist er malplaceret som svar på de største trusler imod USA. De kommer ikke fra raketter fra såkaldte slyngelstater, for de ved, at det vil betyde egen udslettelse. De kommer fra langt mere mobile og ikke nødvendigvis sofistikerede våben, som 11. september viste.