PRÆSIDENTEN har beredt »en katastrofe for borgerrettighederne i dette land«. Sådan beskriver et medlem af den amerikanske kongres' retsudvalg George W. Bushs præsidentielle dekret om, at militærdomstole kan behandle sager imod terrormistænkte, som ikke er amerikanske statsborgere. Retssagerne kan holdes hemmelige med officerer som jury, og domfældelse kræver kun accept fra to tredjedele af juryen, også når der fældes dødsdom. Og militære domme kan ikke appelleres. Sagen har ikke kun ophidset borgerretsforkæmpere, men også mange i Kongressen, fordi Bush ikke fandt anledning til at høre den, før han udstedte dekretet, som er i åben strid med den amerikanske forfatning. Men Bush affærdigede fredag alle indvendinger med ordene: »Vi er et åbent samfund, men vi er i krig. Og vi må ikke lade udenlandske fjender bruge frihedens normer til at ødelægge friheden selv«. Bushs absurde logik er, at demokratiske rettigheder må begrænses for at forsvare dem. SAMME LOGIK er bag anti-terrorloven vedtaget i oktober og flere præsidentielle dekreter, som at myndighederne hemmeligt kan aflytte samtaler imellem forsvarsadvokater og deres klienter. Dekretet om militærdomstole er ekstra betænkeligt, da det gør den udøvende magt til også bevisførende og dømmende myndighed, da det er overladt forsvarsministeren og præsidenten at fastlægge procedurerne. Sagen illustrerer også det problem, at demokratisering under mere repressive regimer sættes i stå eller trænges tilbage, når vestlige demokratier ikke kan besvare udfordringen fra international terrorisme med demokratiet intakt. Menneskerettighedsorganisationer har f.eks. opfordret det internationale samfund til at presse Egypten til at standse masseoverdragelse af retssager imod islamister til militærdomstole efter angrebet på USA. Nu kan Kairo blot henvise til, at det jo også er USA's måde at bekæmpe terror på. Den internationale terrorisme bekæmpes angiveligt for at forsvare de demokratiske værdier. Det er dybt sørgmodigt, når USA ofrer disse værdier for sagen.