SØMMET i bund er meldingen fra den danske regering, der vil tillade 130 kilometer i timen på danske motorveje. Skønt udviklingen i landene omkring os går i den modsatte retning, vil den danske regering stik mod trafikeksperters råd slippe hestekræfterne under kølerhjelmen fri. Det er af mange grunde dybt forstemmende, at udviklingen i Danmark på dette område i fuld fart er på vej i den gale retning. For farten dræber - og den dræber mange. Hver fjerde dødsulykke skyldes udelukkende for høj hastighed. Ifølge tal fra Vejdirektoratet vil antallet af dræbte i trafikken stige med 40 procent, hver gang fartgrænsen øges med 10 procent. Og som det tydeligt blev vist i Politikens artikelserie om trafiksikkerhed og færdsel for en måned siden, er trafik ikke blot en dræber. Det er også en ødelægger, der kan smadre familier, når de rammes af ulykker. HER VIL de bilbegejstrede borgerlige indvende, at motorvejskørsel ikke er så farligt, og at den nuværende grænse på 110 kilometer i timen brydes på motorvejen, så farten reelt er højere i dag. Hvad første argument angår, er det ganske enkelt ikke rigtigt. I de sidste ti år er antallet af tilskadekomne på motorvejene fordoblet fra 220 i 1990 til 450 i år. Så farligt er det altså. Det andet argument synes endnu mere bagvendt. Er det ikke en sælsom logik, at fartsyndere skal belønnes for deres lovovertrædelser med øgede hastighedsgrænser? Og som Rådet for Større Færdselssikkerhed fremhæver, vil højere fartgrænser ikke betyde større lovlydighed på vejene, men tværtimod endnu højere fart. I regeringsgrundlaget er buddet på at forbedre sikkerheden højere bøder og mere kontrol på motorvejen. Men det virker heller ikke overbevisende, for politiet mangler betjente at sende ud på motorvejene. Og da regeringspartierne er indædte modstandere af elektroniske fartfælder, er der ingen nemme løsninger dér. Følges Vejdirektoratets beregning, vil regeringens forslag koste 16 mennesker livet. Hvem skal de være?