TYSKLANDS udenrigsminister og partiet De Grønnes front-figur, Joschka Fischer, vandt en overbevisende sejr, da et stort flertal af de delegerede på partiets landsmøde lørdag gav deres opbakning til at stille 3.900 tyske soldater til rådighed for den amerikanskledede militæraktion i Afghanistan. Med deres støtte afmonterede de en tikkende bombe under regeringssamarbejdet med de tyske social-demokrater, så den nuværende regering formentlig kan fortsætte frem til valget næste år. Dermed kan De Grønne, i hvert fald på kort sigt, også være med til at hindre den tyske højredrejning, som flere i partiet udtrykte frygt for i lyset af valgene i Østrig og ... Danmark. I det store perspektiv var der dog tale om et langt mere markant og betydningsfuldt landsmøde end som så. Med støtten til så direkte at deltage i militæraktionen i Afghanistan understregede De Grønne også forandringen af deres parti fra et pacifistisk protestparti med rødder i 1970'ernes fredsbevægelse til et langt mere 'realistisk' parti. Et parti, som er rede til at tage konsekvensen af de kolossale forandringer, verden har undergået siden den kolde krigs afslutning, og som ikke på forhånd vil afstå fra som regeringsparti at tage ansvar for militære aktioner, der måtte skønnes nødvendige. ET VIGTIGT skridt i den retning blev allerede taget med den i partiet godt nok stærkt omdiskuterede støtte til NATO's krig på Balkan i 1999. Med lørdagens landsmøde er De Grønne gået et skridt videre: De er nu også rede til at sende tyske soldater i aktion uden for Europa som del af den samlede udenrigs- og sikkerhedspolitiske palet. Det er en beslutning, som rækker langt ud over den specifikke aktion i Afghanistan, og som betyder, at partiet også på lang sigt har udvidet sine handlemuligheder som regeringsparti. Det ændrer noget centralt i tysk politik. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at De Grønne fortsat vil gøre alt for at undgå militære aktioner. Partiets ledelse understregede tilsvarende lørdag, at den aktuelle støtte til den amerikanskledede militæroperation i Afghanistan på ingen måde er »ubegrænset«, sådan som den socialdemokratiske regeringspartners er det. På den måde har partiet skabt en klog forbindelse mellem sin politiske historie og de krav, verden af i dag stiller til et regeringsdueligt parti i et af Europas mest magtfulde lande.