Mens forhandlingsleder og kommende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sidder og overvejer sin ministerliste, er Socialdemokratiet ikke mindre travlt optaget af at tænke på sin nye rolle i Folketinget. Travlheden ligger i blodet. Spørgsmålet kan deles i to: Hvad gik der galt under valgkampen, og hvad kan der gøres i den ny rolle. Oppositionen skal helst være bedre end den gamle, er det ironisk blevet sagt - der ligger den sandhed i udsagnet, at partiet både skal overbevise om sine saglige kvalifikationer og underbygge håbet om at vende tilbage til regeringsmagten. Socialdemokratiets nekrolog er jævnt hen blevet skrevet de sidste 30 år, så der er grund til at tro på, at dødsbudskabet er noget overvurderet. Danmark har en lav arbejdsløshed og en (foreløbig) god økonomisk konjunktur. Vi giver et pænt bidrag til ulandene, og antallet af truende indvandrere - det antager vi jo er muslimerne! - ligger på under tre procent. Der er derfor ingen grund til, at den afgående regering skulle virke defensiv - men alligevel blev valgkampens overvejende træk et slidsomt defensorat. Det skyldes, at partiet tidligt i valgkampen kom til at hænge fast i Venstres fiskekroge, som snedigt var sat ud af partiets spindoktorer. Den sejeste af fiskekrogene hed flygtninge, asylansøgere og indvandrere. Valget kom næsten til at dementere den gamle regel om, at udlændingepolitik er farligt for oppositionen, som ikke har noget regeringsapparat til hjælp. Men hvis en regering ligefrem hjælper oppositionen med projektet, ser det naturligvis anderledes ud. Poul Nyrup skulle have indset, at svaret på Venstres kampagne lå lige for: Han skulle have svaret: Integration. Integration - og punktum. Karen Jespersens påfaldende lavere stemmetal i Københavns Amt understreger den kendsgerning, at partiets holdninger heller ikke for vælgerne omfatter nogen stramninger. Ligesom Socialdemokratiet fatalt bed på den store krog, gik det med de andre efter planen. Emnerne blev lagt ud, og de blev endevendt: ventelister, skat, hjemmepleje - emner, som Socialdemokratiet ikke burde have ladet sig kyse af - men som aldrig blev klart lagt frem i socialdemokratiske holdninger for fremtiden med afsæt i resultaterne. Den nærmeste fremtid vil naturligvis stadig se Poul Nyrup Rasmussen som leder. Men ingen tror på, at det næste valg vindes med ham som chef. Hans forgænger, Anker Jørgensen, blev siddende til det sidste, men han relaterede emotionelt til befolkningen. Trods den saglige respekt, Poul Nyrup nyder, er han ikke en ven med sine vælgere. Tiden er kommet til en fornyelse, som skal fastholde de socialdemokratiske holdninger og ændre formerne. Det positive for partiet ved valgets lære er, at den omvendte formulering - at ændre holdningen og bevare formen - aldrig bliver belønnet.