I KRIG og kærlighed gælder alle kneb. Sådan siger man, og sådan tænker mange vestlige politikere åbenbart, når det gælder krigen mod terror. Og det gælder ikke kun i Afghanistan, men også på den hjemlige front, hvor der tilsyneladende er erklæret noget nær åben jagt på hævdvundne retssikkerhedsprincipper. Herhjemme lancerede regeringen kort før udskrivelsen af folketingsvalget den såkaldte terrorpakke med forslag om drakoniske straffe for, hvad der tidligere var relativt beskedne lovovertrædelser. Og kun efter lang tids betænkning kunne justitsminister Frank Jensen i sidste uge tage sig sammen til at beslutte, at Danmark naturligvis heller ikke fremover skal udlevere folk til dødsstraf. MEN HVOR bekymrende den danske reaktion end virker, er det barnemad i forhold til, hvad der sker i Storbritannien og USA. I Storbritannien har regeringen fremlagt forslag om en nødretslov, der vil gøre det muligt at fængsle terrormistænkte i op til seks måneder uden retssag. Dermed vil man sætte Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 delvist ud af kraft. Det er den bestemmelse, der sikrer retten til frihed. I USA går det endnu voldsommere for sig. Præsident Bush underskrev tidligere i denne uge en ordre om, at amerikanske militærdomstole fremover skal kunne dømme udenlandske terrorister der har tilknytning til 11. september. Det skal ske for lukkede døre, med hemmelige beviser og med mulighed for idømmelse af dødsstraf. Så afgørende er bruddet med de almindelige retssikkerhedsprincipper, at selv ultrakonservative har råbt vagt i gevær. DET HOLDER ikke. Ganske vist er Vesten formelt set i krig, og ganske vist er verden ikke den samme efter 11. september, så visse opstramninger af sikkerheden er ikke bare acceptable, men ønskelige. Men omvendt er heller ikke alt forandret, og som udviklingen i Afghanistan viser, kommer der også en dag efter krigen mod terror. Og den dag skulle de vestlige værdier, herunder de mest basale menneskerettigheder meget gerne være intakte.