ET ENSOMT barn. Et barn som føler sig anderledes, og som græder, når det kommer hjem fra skole. Læsningen af artiklen om Bastian i dagens avis kalder på følelser i os alle, og vores sympati med barnet og forældrene bliver ikke mindre, fordi barnets problem er det paradoksale, at det er for intelligent til at blive udfordret i folkeskolen. Er det ikke for dårligt, at folkeskolen ikke er indrettet til børn med disse særlige forudsætninger, som det hedder i den politisk korrekte version? Er det ikke en falliterklæring, at skolen med den højt besungne differentierede undervisning ikke kan have specielle tilbud parat til de klogeste børn? Svaret er nej. Skønt vi alle kan have sympati for Bastian og for andre børn i samme situation, er det ikke denne gruppe børn, som i første række svigtes i folkeskolen. Undersøgelse efter undersøgelse dokumenterer, at det ikke er lykkedes at bryde den sociale arv. Børns uddannelse, beskæftigelse og i det hele taget mulighed for at leve et godt liv er trods årtiers kamp for det modsatte, stadig afhængig af forældrenes situation. ENESTE skolevej frem er at arbejde målbevidst for at hæve det faglige niveau for alle folkeskolens elever. Og her er der nok at tage fat på. Selvom der er grund til at rose lærernes indsats for at rette op på tidligere tiders undladelsessynder i forhold til læsning og matematik, er der stadig behov for at ændre holdningen til fagligheden i alle skolens fag og gennem hele skoleforløbet. Konkret skal det ske ved at opstille klare mål for, hvad eleverne skal kunne på hvert givet klassetrin. En styrkelse af fagligheden er helt afgørende for de elever, som ikke har flere hyldemeter af bøger stående i hjemmet. Netop fordi disse børn ikke af sig selv eller ved forældres hjælp anspores til at tilegne sig viden, har de brug for nogle basale faglige færdigheder, de kan tage med sig fra skolen. Samtidig vil en styrkelse af fagligheden også give de dygtige elever flere udfordringer og bedre mulighed for at arbejde videre på egen hånd. Om det vil hjælpe børn som Bastian, der har helt særlige forudsætninger, er et åbent spørgsmål. Men i en tid hvor utallige modsatrettede krav og modestrømninger hagler ned over den plagede folkeskole, er det nødvendigt at fastholde proportionerne.